Ændringer
Fra WikiSilkeborg
'''Købmandforeningen Købmandsforeningen for Silkeborg og omegn''' blev stiftet i 1906 under navnet Silkeborg Colonialhandlerforening. Senere – efter at købmænd fra [[Alderslyst]] og omegnskommunerne kunne optages som medlemmer – skiftede den navn til Kolonialhandlerforeningen for Silkeborg og omegn. I 80'erne skiftede den atter navn, denne gang til Købmandsforeningen for Silkeborg og omegn. Foreningen opløstes d. 3/8 1990 og fusionerede med sammenslutningen D 4 K'er.
==Formål==
==Foreningens arbejde==
Foreningens forhandlingsprotokoller, som er bevaret for samtlige 84 år, på Silkeborg Arkiv - viser tydeligt, hvilke sager, der havde foreningens prioritet, nemlig dem, der sikrede lige og gode vilkår for alle foreningens medlemmer, samt hjælp til kollegaer, der på den ene eller anden måde var kommet i knibe.
En stor del af en købmands omsætning foregik dengang som kredithandel – kunden fik varerne ”skrevet” til senere betaling – så foreningen oprettede hurtigt et kartotek over ”usolide kunder”, der kunne tænkes at flygte fra gælden. I slutningen af 201920'erne overtalte foreningen revisor [[Gottlieb Lorentzen]] til at organisere en oplysnings- og inkassoinstitution, det såkaldte [[Silkeborg-systemet]], som siden blev udbredt over det meste af landet.
Man oprettede begravelseskasse og understøttelseskasse og senere fonde til videreuddannelse og til støtte for købmandsskolerne.
Foreningen arrangerede ligeledes fester – deriblandt såkaldte ”torskegilder” - og udflugter.
Forretningernes lukketider var et spørgsmål, der optog foreningens bestyrelse i adskillige år, men man endte med at sende en henstilling til kommunen om at give tilladelse til at holde åbent til klokken 20 de fire første aftener og til klokken 22 om lørdagen.
I mellemkrigsårene blev brugsforeninger mere udbredte og Kolonialhandlerne brugte en del penge på at agitere for, at arbejderstanden stadig skulle handle hos dem, ligesom man indsendte en del andragener til stat og kommune udfra, hvad der kunne ligne en mistanke om, at brugsforeningerne havde nogle økonomiske og skattemæssige fordele, som blev opfattet som konkurrenceforvridende. Det ser dog ikke ud til, at foreningen fik medhold i disse mistanker.
Under 2. verdenskrig, hvor det blev endog meget besværligt at drive forretning på grund af vareknaphed, rationeringsmærker og såkaldte maksimalpriser, gjorde foreningen også, hvad den kunne for , at alle skulle have lige vilkår. Det måtte ikke være sådan at nogle forretninger havde de eftertragtede varer og andre ikke; i hvor høj grad, det lykkedes, vides dog ikke.
==Foreningen nedlægges==
Efterhånden som de store supermarkedskæder gjorde deres indtog i byen, blev der færre og færre selvstændige – såkaldte ”frie” - købmænd og i slutningen af 80'erne var medlemstallet nede på 10ti. Foreningen besluttede derfor at nedlægge sig selv og lade sig optage i sammenslutningen De 4 K'er, der blandt andet også talte købmænd fra Viborg og Kjellerup.
Foreningens tilbageværende midler hensattes i en uddannelsesfond, en aktivitetsfond og en støttefond.
Handelsbladet
Foreningens forhandlingsprotokoller 1906 - 1990. De findes i Silkeborg Arkiv [https://arkibas5.arkibas.dk/registrering/rediger/3791309 A193]
