Ændringer

Kaj Andersen

711 bytes tilføjet, 15. dec 2012, 18:44
==Skudt under aktion ==
4. november 1944 fik Kaj Andersen sammen med et andet medlem af gruppen til opgave at gennemføre et våbenkup ved at afvæbne to tyskere i et blokhus ved jernbanen [[Silkeborg Station]] på [[Drewsensvej]]. Det viste sig imidlertid, at der ikke var to men seks tyskere i huset. Derefter udspandt der sig en ildkamp, hvorunder Kaj Andersen dræbtes, mens det lykkedes kammeraten at undslippe.
[[Falcks Redningskorps]] fik herefter til opgave at bringe liget til gymnastiksalen på [[Silkeborg Seminarium]] i [[Skolegade]], som var beslaglagt af tyskerne.
==Mindesten afsløres==
Efter befrielsen blev der arbejdet ihærdigt på at finde de jordiske rester efter Kaj Andersen. Da det endnu ikke var lykkedes på årsdagen for hans død afsløredes en mindesten på Drewsensvej, tæt på det sted, hvor skudvekslingen havde fundet sted. Denne begivenhed betragtedes ind til videre som den officielle sørgehøjtidelighed, der måtte træde i stedet for en begravelse. ==Liget findes== Efter befrielsen verserede der vedholdende rygter om, at Kaj Andersen skulle være blevet begravet et sted i Silkeborg. Dette blev understøttet af oplysninger fra afhøringer af Gestapofolk, der kunne bekræfte, at begravelser altid fandt sted i den by, hvor dødsattesten var udstedt - som for Kaj Andersens vedkommende var Silkeborg. Rygterne sagde også, at begravelsen skulle have fundet sted i haven til Silkeborg Seminarium, som politiet derefter gennemgravede, men uden resultat. Der blev også gjort forsøg andre steder i byen, men det syntes nytteløst. 
==Begravelse==
Kaj Andersen ligger begravet på [[Silkeborg Vestre Kirkegård]].
Administrator
8.982
redigeringer