Forskel mellem versioner af "Karoline Amalies Høj"
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Stedet er afsat på Mansas og Klüvers første turistkort over Silkeborg og omegn fra 1860. Siden er det nævnt og udsigten ofte beskrevet i næsten alle turistførere for skovene. Højen er desuden afsat på næsten samtlige specialkort og alle geodætiske kort i mindre målestoksforhold. | Stedet er afsat på Mansas og Klüvers første turistkort over Silkeborg og omegn fra 1860. Siden er det nævnt og udsigten ofte beskrevet i næsten alle turistførere for skovene. Højen er desuden afsat på næsten samtlige specialkort og alle geodætiske kort i mindre målestoksforhold. | ||
| − | + | [[Billede:KarolineAmaliesHøj-Vinter.jpg|thumb|300px|Mod syd kan Paradisøerne i Borre Sø skimtes gennem træerne om vinteren.]] | |
| − | + | Karoline Amalies Høj er navngivet efter [[Christian 8.]]s dronning [http://da.wikipedia.org/wiki/Caroline_Amalie Caroline Amalie]. Kongeparret havde ophold på [[Silkeborg Hovedgård]] fra 27. juli til 1. august 1840 i forbindelse med, at Silkeborgskovene efter et stort forarbejde overgik til at blive statsskov. Og kun en enkelt gang senere under en rejse til Ringkøbing i 1845 overnattede kongeparret på hovedgården. Derfor kan man med rimelig sikkerhed antage, at højen er navngivet under opholdet i 1840 og det kunne meget vel være sket under medvirken af godsforvalter [[J. H. Bindesbøll]] på hovedgården og daværende skovrider [[Harmsen]], der havde bopæl på [[Nåege]]. | |
| − | + | Siden da har der flere gange været kongeligt besøg på Karoline Amalies Høj. [[Frederik 7.]] og grevinde Louise Danner var [[Michael Drewsen]]s gæster ved hele tre lejligheder. Under alle besøg blev der foretaget udflugter til hest eller i hestevogn. De royale gæster har sikkert ved flere lejligheder besøgt Karoline Amalies høj f. eks. i forbindelse med ture til [[Himmelbjerget]]. | |
| − | + | Adgangen fra søsiden foregik oprindelig fra en anløbsbro i den sydvestlige ende af [[Brassø]], idet [[Hjejleselskabet]] i en lang årrække, frem til 1974, havde en [[Anløbsbroer for rutebådene| anløbsbro]] her med navnet "Karoline Amalies høj". På samme sted er der i dag en mindre anløbsbro anlagt af motorbådsklubberne. | |
| − | P.g.a. blæsten på højen søgte [[Silkeborg Turistforening]] i det tidlige forår 1900 om tilladelse til med tegninger af arkitekt [[Anton Rosen]] at opføre et lysthus i form af en overdækket bænkeplads med spidst tag. Desuden ønskede man at opføre ”et mindre tarveligt | + | 13. september 1865 er [[Christian 9.]] med dronning Louise og familie på tur med [[Hjejlen]] til Himmelbjerget. [[Silkeborg Avis]] beretter, at man på turen tilbage tilbragte en time med at nyde den smukke udsigt på Karoline Amalies Høj. |
| + | |||
| + | P.g.a. blæsten på højen søgte [[Silkeborg Turistforening]] i det tidlige forår 1900 om tilladelse til med tegninger af arkitekt [[Anton Rosen]] at opføre et lysthus i form af en overdækket bænkeplads med spidst tag. Desuden ønskede man at opføre ”et mindre tarveligt hus - en pavillon på holdepladsen, hvorfra en pålidelig og ordentlig mand kan sælge sodavand....” Skovrider [[J. A. C. Bryndum]] gav tilladelse til projektet, men da foreningen ikke havde midler til at gennemføre projektet kom planen aldrig til udførelse. Antagelig blev tegningerne i stedet brugt til at opføre traktørstedet på "[[Knøsen]]". | ||
Dronning Caroline Amalie lægger i øvrigt sandsynligivs også navn til det berømte udsigtspunkt [[Dronningestolen]] i [[Nordskoven]]. | Dronning Caroline Amalie lægger i øvrigt sandsynligivs også navn til det berømte udsigtspunkt [[Dronningestolen]] i [[Nordskoven]]. | ||
| + | |||
[[Kategori:Udsigtspunkter & bænke]] | [[Kategori:Udsigtspunkter & bænke]] | ||
Nuværende version fra 15. jul 2015, 21:11
I Østerskov ligger den mægtige bakkekam Tingbjerg og yderst mod øst på denne stiger terrænet en smule, så man fornemmer en lille selvstændig bakke. Dette er Karoline Amalies Høj, der angives til en højde på 64 meter.
Dette steds panoramaudsigt er i flere beskrivelser nævnt som et af de allerskønneste på hele egnen. Der har været et vidt udsyn ud over Borre Sø, Sejs Hede og Julsø til Himmelbjerget. Det smukkeste og for stedets helt særegne syn var imidlertid at rette blikket ned i dalen over bakkeknuden Oringen og ud over vandet til Paradisøerne. Tidligere tiders panoramaudsigt er nu begrænset af træbevoksning til et kig ud over Borre Sø.
Stedet er afsat på Mansas og Klüvers første turistkort over Silkeborg og omegn fra 1860. Siden er det nævnt og udsigten ofte beskrevet i næsten alle turistførere for skovene. Højen er desuden afsat på næsten samtlige specialkort og alle geodætiske kort i mindre målestoksforhold.
Karoline Amalies Høj er navngivet efter Christian 8.s dronning Caroline Amalie. Kongeparret havde ophold på Silkeborg Hovedgård fra 27. juli til 1. august 1840 i forbindelse med, at Silkeborgskovene efter et stort forarbejde overgik til at blive statsskov. Og kun en enkelt gang senere under en rejse til Ringkøbing i 1845 overnattede kongeparret på hovedgården. Derfor kan man med rimelig sikkerhed antage, at højen er navngivet under opholdet i 1840 og det kunne meget vel være sket under medvirken af godsforvalter J. H. Bindesbøll på hovedgården og daværende skovrider Harmsen, der havde bopæl på Nåege.
Siden da har der flere gange været kongeligt besøg på Karoline Amalies Høj. Frederik 7. og grevinde Louise Danner var Michael Drewsens gæster ved hele tre lejligheder. Under alle besøg blev der foretaget udflugter til hest eller i hestevogn. De royale gæster har sikkert ved flere lejligheder besøgt Karoline Amalies høj f. eks. i forbindelse med ture til Himmelbjerget.
Adgangen fra søsiden foregik oprindelig fra en anløbsbro i den sydvestlige ende af Brassø, idet Hjejleselskabet i en lang årrække, frem til 1974, havde en anløbsbro her med navnet "Karoline Amalies høj". På samme sted er der i dag en mindre anløbsbro anlagt af motorbådsklubberne.
13. september 1865 er Christian 9. med dronning Louise og familie på tur med Hjejlen til Himmelbjerget. Silkeborg Avis beretter, at man på turen tilbage tilbragte en time med at nyde den smukke udsigt på Karoline Amalies Høj.
P.g.a. blæsten på højen søgte Silkeborg Turistforening i det tidlige forår 1900 om tilladelse til med tegninger af arkitekt Anton Rosen at opføre et lysthus i form af en overdækket bænkeplads med spidst tag. Desuden ønskede man at opføre ”et mindre tarveligt hus - en pavillon på holdepladsen, hvorfra en pålidelig og ordentlig mand kan sælge sodavand....” Skovrider J. A. C. Bryndum gav tilladelse til projektet, men da foreningen ikke havde midler til at gennemføre projektet kom planen aldrig til udførelse. Antagelig blev tegningerne i stedet brugt til at opføre traktørstedet på "Knøsen".
Dronning Caroline Amalie lægger i øvrigt sandsynligivs også navn til det berømte udsigtspunkt Dronningestolen i Nordskoven.
