I [[Østerskov]] ligger den mægtige bakkekam [[Tingbjerg]] og yderst mod øst på denne stiger terrænet en smule, så man fornemmer en lille selvstændig bakke. Dette er Karoline Amalies Høj, der angives til en højde på 64 meter.
Dette steds panoramaudsigt er i flere beskrivelser nævnt som et af de allerskønneste på hele egnen. Der har været et vidt udsyn ud over [[Borre Sø]], [[Sejs Hede]] og [[Julsø]] til [[Himmelbjerget]]. Det smukkeste og for stedets helt særegne syn var imidlertid at rette blikket ned i dalen over bakkeknuden [[Oringen]] og ud over vandet til [[Paradisøerne]]. Denne udsigt er nu stort set dækket af primært fyrretræer, der vokser på skråningerne - et enkelt lille udkig er dog sikret.
Stedet er afsat på Mansas og Klüvers første turistkort over Silkeborg og omegn fra 1860. Siden er det nævnt og udsigten ofte beskrevet i næsten alle turistførere for skovene. Højen er desuden afsat på næsten samtlige specialkort og alle geodætiske kort i mindre målestoksforhold.
Karoline Amalies Høj er navngivet efter [[Christian 8.]]s dronning [http://da.wikipedia.org/wiki/Caroline_Amalie Caroline Amalie]. Kongeparret havde ophold på [[Silkeborg Hovedgård]] fra 27. juli til 1. august 1840 i forbindelse med, at Silkeborgskovene efter et stort forarbejde overgik til at blive statsskov. Og kun en enkelt gang senere under en rejse til Ringkøbing i 1845 overnattede kongeparret på hovedgården. Derfor kan man med rimelig sikkerhed antage, at højen er navngivet under opholdet i 1840 og det kunne meget vel være sket under medvirken af godsforvalter [[J. H. Bindesbøll]] på hovedgården og daværende skovrider [[Harmsen]], der havde bopæl på [[Nåege]].
Siden da har der flere gange været kongeligt besøg på Karoline Amalies Høj. [[Frederik 7.]] og grevinde Louise Danner var [[Michael Drewsen]]s gæster ved hele tre lejligheder. Under alle besøg blev der foretaget udflugter til hest eller i hestevogn. De royale gæster har sikkert ved flere lejligheder besøgt Karoline Amalies høj f. eks. i forbindelse med ture til [[Himmelbjerget]].