Silkeborgs ”Kinografen”, senere ”Kinoteatret” og fra 1936 slet og ret ”KINO” begyndte sin virksomhed omkring 1910, og var beliggende ud til gaden i den nyopførte ejendom [[Søndergade]] 15. I 1915 flyttede ”Kinografen” til adressen [[Vestergade]] 6, hvor den havde til huse indtil lukningen i 1987.
Byens første biograf , "[[Fotorama]]" , lå i Søndergade 6på Vestergade 18, hvor senere Cyclekompagniet kom til at ligge. Den slog dørene op for publikum i 1906. På samme tid Allerede fra omkring 1900 finder vi også ”[[Biograf-Teatret]], som holdt til i Håndværkerforeningen på Torvet. Det var dog omrejsende filmforevisere, der lavede forestillinger her.
Kinografen var fra starten privatejet, men optræder fra 1918 som aktieselskab og ejer af bygningen i Vestergade. I 1936 overtog [[Arbejdernes Oplysningsudvalg - AOU]] (senere [[Arbejdernes Oplysningsforbund – AOF]]) biografbevillingen og lærer [[Poul Nord]] blev ansat som daglig leder.
KINO viste sig hurtigt at være en overordentlig god indtægtskilde for AOU, hvilket kom byens kulturliv til gode. Det var således specifikt nævnt i KINOs vedtægter, at overskuddet skulle bidrage til løsning af forskellige kulturelle opgaver til gavn for arbejderbevægelsen og at der kunne ydes tilskud til forsamlingsbygningen [[Sønderport]]. Dermed var der skabt økonomisk basis for, at den gamle drøm om at bygge et samlingssted til og for arbejderbevægelsen endelig kunne blive realiseret – Sønderport blev indviet allerede i oktober 1940. Det hjalp måske på sagerne, at regnskabsføreren for Sønderport, den senere borgmester [[Aage Christensen]], 1. december1939 afløste Poul Nord som biografleder – et hverv som han bestred i de efterfølgende 31 år. I januar 1971 tiltrådte [[Erik Jørgensen]] som direktør for KINO og blev samtidig forretningsfører for AOF.
Biografvirksomheden udvidedes i 1977 med [[Arena-biograferne]] på [[Frichsvej]]. Det viste sig imidlertid at være en katastrofal investering. I 1982 måtte AOF afvikle hele sin virksomhed på området, herunder også Kino.
15. april 1987 vistes den sidste film i Kino på Vestergade. Filmmaskinerne og stolene blev overtaget af “[[Rampelys]]” – den lille biograf i Silkeborg. Side- og bagbygningerne til Vestergade 4 og 6 blev nedrevet, og Jyske Bank lod opføre en ejendom i gården.
KINO havde fra begyndelsen 333 pladser, senere steg dette antal til 395, for så at lande på 343.
I 1950’erne blev der årligt solgt omkring 175.000 billetter, omkring 1970 var tallet nede på 80.000 og i 1980’erne solgtes årligt 45.-50.000 billetter.
Nogle film blev set af langt over 10.000 mennesker, bl.a. “Løgneren” fra 1970, “Olsenbanden i Jylland” fra 1971 og “Midt om natten” fra 1984. Alle rekorder blev dog slået med filmen “[[Mig og Charly]]” fra 1978, som blev set af mere end 20.000 mennesker. Den sidste film, der var på plakaten var “Døden på larvefødder” fra 1987.