Kinografen var fra starten privatejet, men optræder fra 1918 som aktieselskab og ejer af bygningen i Vestergade. I 1936 overtog [[Arbejdernes Oplysningsudvalg - AOU]] (senere [[Arbejdernes Oplysningsforbund – AOF]]) biografbevillingen og lærer [[Poul Nord]] blev ansat som daglig leder.
KINO viste sig hurtigt at være en overordentlig god indtægtskilde for AOU, hvilket kom byens kulturliv til gode. Det var således specifikt nævnt i KINOs vedtægter, at overskuddet skulle bidrage til løsning af forskellige kulturelle opgaver til gavn for arbejderbevægelsen og at der kunne ydes tilskud til forsamlingsbygningen [[Sønderport]]. Dermed var der skabt økonomisk basis for, at den gamle drøm om at bygge et samlingssted til og for arbejderbevægelsen endelig kunne blive realiseret – Sønderport blev indviet allerede i oktober 1940. Det hjalp måske på sagerne, at regnskabsføreren for Sønderport, den senere borgmester [[Aage Christensen]], 1. december1939 afløste Poul Nord som biografleder – et hverv som han bestred i de efterfølgende 31 år. I januar 1971 tiltrådte [[Erik Jørgensen]] som direktør for KINO og blev samtidig forretningsfører for AOF.
Biografvirksomheden udvidedes i 1977 med [[Arena-biograferne]] på [[Frichsvej]]. Det viste sig imidlertid at være en katastrofal investering. I 1982 måtte AOF afvikle hele sin virksomhed på området, herunder også Kino.
I april 1987 ophørte Kino på Vestergade og filmmaskinerne og stolene blev overtaget af “[[Rampelys]]” – den lille biograf i Silkeborg. Side- og bagbygningerne til Vestergade 4 og 6 blev nedrevet, og Jyske Bank lod opføre en ejendom i gården.