Kinografen var fra starten privatejet, men optræder fra 1918 som aktieselskab og ejer af bygningen i Vestergade. I 1936 overtog [[Arbejdernes Oplysningsudvalg - AOU]] (senere [[Arbejdernes Oplysningsforbund – AOF]]) biografbevillingen og lærer [[Poul Nord]] blev ansat som daglig leder.
KINO viste sig hurtigt at være en overordentlig god indtægtskilde for AOU, hvilket kom byens kulturliv til gode. Det var således specifikt nævnt i KINOs vedtægter, at overskuddet skulle bidrage til løsning af forskellige kulturelle opgaver til gavn for arbejderbevægelsen og at der kunne ydes tilskud til forsamlingsbygningen Sønderport. Dermed var der skabt økonomisk basis for, at den gamle drøm om at bygge et samlingssted til og for arbejderbevægelsen endelig kunne blive realiseret – Sønderport blev indviet allerede i oktober 1940. Det hjalp måske på sagerne, at regnskabsføreren for Sønderport, den senere borgmester [[Åge Aage Christensen]], 1. december1939 afløste Poul Nord som biografleder – et hverv som han bestred i de efterfølgende 31 år. I januar 1971 tiltrådte [[Erik Jørgensen]] som direktør for KINO og blev samtidig forretningsfører for AOF. Det blev Erik Jørgensen, der i april 1987 lukkede og slukkede for biografvirksomheden, hvorefter filmmaskinerne og stolene blev overtaget af “[[Rampelys]]” – den lille biograf i Silkeborg.
Derefter blev side- og bagbygningerne til Vestergade 4 og 6 nedrevet, og Jyske Bank lod opføre en ejendom i gården.