Traditionen angiver Kjellerup bys fødsel til den 8. juni 1869. Herredskontoret flyttede den dato til det nuværende Kjellerup, og hermed var en udvikling sat i gang.
Kjellerups grundlæggelse er dog ikke helt så entydig og bør nuanceres. Landsbyen Kjellerup var i århundrede et samfund i [[Hørup sogn]]. To nye landveje skabte imidlertid Ny Kjellerup, øst for den gamle landsby. Landevejen Silkeborg-Viborg vejen Rødkærsbro-Thorning blev anlagt i 1857, og hvor de to veje krydsede hinanden opstod et naturligt udgangspunkt for en ny bydannelse, Ny Kjellerup. I første omgang flyttede kroen fra landsbyen til korsvejen, og i kroen blev endvidere etableret købmandsforretning og lægekonsultation. Ny Kjellerups status som fremtidens bydannelse i området blev cementeret ved flytning af herredskontoret i 1869.
Christoffer Christopher Krabbe tiltrådte som herredsfoged i 1886 og hermed fik Kjellerup en erfaren politiker, embedsmand og initiativrig ildsjæl. Christoffer Christopher Krabbe fik opført et nyt herredskontor og involverede sig i stort og småt i det unge bysamfund. Christoffer Christopher Krabbe virkede i Kjellerup i årene 1886-1909, og disse år var afgørende for den videre udvikling. Kjellerups borgere udtrykte deres taknemlighed ved i 1910 at rejse en mindesten for herredsfogeden på byens torv. Udviklingen var ikke en enkeltmands bedrift, men der er ingen tvivl om, at Christoffer Christopher Krabbe var en vigtig mand for Kjellerup i disse år. I perioden fik Kjellerup blandt andet planteforening (1889),.bygningsreglement (1891), Teknisk Skole (1890/1893), skole (1901), elektricitetsværk (1905), vandværk (1905) og tinghus (1909). Kjellerup blev stationsby i 1912, da banen Rødkærsbro-Kjellerup kunne åbne. Banen blev forlænget til Silkeborg i 1924. [[Kjellerup sygehus ]] blev indviet i 1914, og et nyt sygehus blev indviet i 1932. Et stort og moderne alderdomshjem kom til midt i 1930’erne.
Christoffer Christopher Krabbes virke i Kjellerup er i dag nok bedst kendt i forbindelse med ”[[Krabbes Grønne Ring]]” – et naturskønt rekreativt område rundt om byen. Begyndelsen til denne perle kan føres tilbage til planteforeningen fra 1889 som egentlig havde navnet: ”Forening for plantning ved Kjellerup og regulering af byens bebyggelse”. Kjellerup fik sit eget frodige foreningsliv med [[Kjellerup Håndværker- og Borgerforening]] fra 1887 som toneangivende forening med hensyn til byens udvikling.
Kjellerup fik hurtigt rolle som oplandets hovedby mellem de større købstæder, Viborg i nord og Silkeborg i syd.