Traditionen angiver Kjellerup bys fødsel til den 8. juni 1869. Herredskontoret flyttede den dato til det nuværende Kjellerup, og hermed var en udvikling sat i gang.
Kjellerups grundlæggelse er dog ikke helt så entydig og bør nuanceres. Landsbyen Kjellerup var i århundrede århundreder et samfund i [[Hørup sogn]]. To nye landveje skabte imidlertid Ny Kjellerup, øst for den gamle landsby. Landevejen Silkeborg-Viborg og vejen Rødkærsbro-Thorning blev anlagt i 1857, og hvor de to veje krydsede hinanden opstod et naturligt udgangspunkt for en ny bydannelse, Ny Kjellerup. I første omgang flyttede kroen fra landsbyen til korsvejen, og i kroen blev endvidere etableret købmandsforretning og lægekonsultation. Ny Kjellerups status som fremtidens bydannelse i området blev cementeret ved flytning af herredskontoret i 1869.
[[Christopher Krabbe]] tiltrådte som herredsfoged i 1886 og hermed fik Kjellerup en erfaren politiker, embedsmand og initiativrig ildsjæl. Christopher Krabbe fik opført et nyt herredskontor og involverede sig i stort og småt i det unge bysamfund. Christopher Krabbe virkede i Kjellerup i årene 1886-1909, og disse år var afgørende for den videre udvikling. Kjellerups borgere udtrykte deres taknemlighed ved i 1910 at rejse en mindesten for herredsfogeden på byens torv. Udviklingen var ikke en enkeltmands bedrift, men der er ingen tvivl om, at [[Christopher Krabbe]] var en vigtig mand for Kjellerup i disse år.
I perioden fik Kjellerup blandt andet planteforening plantningsforening (1889),.bygningsreglement (1891), Teknisk Skole (1890/1893), skole (1901), elektricitetsværk (1905), vandværk (1905) og tinghus (1909). Kjellerup blev stationsby i 1912, da banen Rødkærsbro-Kjellerup kunne åbne. Banen blev forlænget til Silkeborg i 1924. [[Kjellerup sygehus]] blev indviet i 1914, og et nyt sygehus blev indviet i 1932. Et stort og moderne alderdomshjem kom til midt i 1930’erne.
Christopher Krabbes virke i Kjellerup er i dag nok bedst kendt i forbindelse med ”[[Krabbes Grønne Ring]]” – et naturskønt rekreativt område rundt om byen. Begyndelsen til denne perle kan føres tilbage til planteforeningen plantningsforeningen fra 1889 som egentlig havde navnet: ”Forening for plantning ved Kjellerup og regulering af byens bebyggelse”. Kjellerup fik sit eget frodige foreningsliv med [[Kjellerup Håndværker- og Borgerforening]] fra 1887 som toneangivende forening med hensyn til byens udvikling.
Kjellerup fik hurtigt rolle som oplandets hovedby mellem de større købstæder, Viborg i nord og Silkeborg i syd.
Sognerådsformændene for Kjellerup Kommune i årene 1902-1970:
Mads Bertelsen 1902-1909,E. Thamsen 1909-1913,David Christensen 1913-1945,J.P. Jensen 1945,Jens Hoberg 1945-1946,C.Tollestrup 1946-1950,Holger Frederiksen 1950-1958,Th. Vestergaard 1958-1970.
Kommunesammenlægningen i 1970 skabte en ny [[Kjellerup Kommune]] ved sammenslutningen af de tidligere sogne: Grønbæk, Hinge, Levring, Sjørslev, Thorning, Vinderslev, Vium og Hørup/Kjellerup.