Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Billede:knosen.jpg|thumb|290px|Udsigt fra Knøsen]]
Knøsen, også kaldet Store Knøs, er en 129 m. høj bakkeknude beliggende sydvest for [[Julsø]] og i [[Rye Nørreskov]]s vestligste område. Den tilhører de såkaldte "[[Limbjerge]]".
For at komme dertil følger man [[Knøsvej]] ca. 350 meter i vestlig retning fra [[Knøsgården]] (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en sti på den stejle skrænt fra nordsiden. Der er en tinglyst turiststi langs med skrænten, som det er tilladt at færdes på.
Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod [[Julsø]], til [[Virklund]], [[Sindbjerg]] og [[Stovbjerg]] og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og [[Silkeborghus]] ved [[Indelukket]].
Ordet "knøs" er en ældre dansk betegnelse for "bakke", egl. "klump", og er det samme ord som "knøs" i betydningen "ung fyr". I ældre tider tog Knøsen med de stejle skrænter uden megen træbevoksning sig netop ud som en bakkeknold / bakkeklump både fra syd, vest og nord.
Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.
Sommerrestauranten blev indviet 8. juli 1900 ved en større festlighed med deltagelse af 34 jyske avisredaktører, der var samlet til møde i Silkeborg. De var på sejltur med [[Hjejlen]], som lagde til ved den ny anløbsbro i Julsø. Borgmester og formand for turistforeningen [[P. C. Stemann Rosenørn]] hejste flaget på den mægtige flagstang og erklærede stedet for åbent for offentligheden. Efterfølgende kom der fyldige reportager fra begivenhederne i en lang række jyske dagblade, hvilket var en god reklame for Silkeborg og Silkeborg-egnen.
Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet for at nyde den sublime udsigt over [[Himmelbjergsøerne]] og få lidt at drikke og spise på traktørstedet, som også solgte håndskårne souvenirs.
Den lille afholdsrestaurant blev drevet af gårdejeren på Melgårdog hans familie gennem flere generationer, og har sikkert været et kærkomment økonomisk tilskud.
Serveringspigen "Lille Karen" optræder på flere postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Karen Johansen (1864-1930), der var født på Melgård, fldte fyldte ikke meget i pavillonen. Hun var holdt op med at vokse som 8-årig, og mange kom på Knøsen for at se hende.
Gennem årene blev der bygget lidt til og en større nybygning opførtes i 1948 efter en brand. Traktørstedet lukkede i 1966.
Ca. 300 m. nordøst for Knøsen ligger [[Lille Knøs]], som har en højde på 120 m. Lille Knøs kaldes også "Tøsen", det giver "Knøsen" og "Tøsen".
== Hjejleselskabets anløbsbro ==
Hjejleselskabet anlagde i 1900 en anløbsbro i Julsø for gæster, der skulle til Knøsen. Den blev dog nedlagt igen efter en kort årrække, da den ikke blev benyttet særlig meget. Desuden var broen meget udsat i isvintre
== Ekstern henvisning ==
