Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Billede:knosen.jpg|thumb|290px|Udsigt fra Knøsen]]
Knøsen, også kaldet Store Knøs, er en 129 m. høj bakkeknude beliggende sydvest for [[Julsø]] og i [[Rye Nørreskov]]s vestligste område. Den tilhører de såkaldte "[[Limbjerge]]".
For at komme dertil følger man [[Knøsvej]] ca. 350 meter i vestlig retning fra [[Knøsgården]] (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en sti på den stejle skrænt fra nordsiden. Der er en tinglyst turiststi langs med skrænten, som det er tilladt at færdes på.
Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod [[Julsø]], til [[Virklund]], [[Sindbjerg]] og [[Stovbjerg]] og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og [[Silkeborghus]] ved [[Indelukket]].
Ordet "knøs" er en ældre dansk betegnelse for "bakke", egl. "klump", og er det samme ord som "knøs" i betydningen "ung fyr". I ældre tider tog Knøsen med de stejle skrænter uden megen træbevoksning sig netop ud som en bakkeknold / bakkeklump både fra syd, vest og nord.
Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.
Ca. 300 m. nordøst for Knøsen ligger [[Lille Knøs]], som har en højde på 120 m. Lille Knøs kaldes også "Tøsen", det giver "Knøsen" og "Tøsen".
== Hjejleselskabets anløbsbro ==
Hjejleselskabet anlagde i 1900 en anløbsbro i Julsø for gæster, der skulle til Knøsen. Den blev dog nedlagt igen efter en kort årrække, da den ikke blev benyttet særlig meget. Desuden var broen meget udsat i isvintre
== Ekstern henvisning ==
