Ændringer

Udsigtspunktet Knøsen, også kaldet Store Knøs, er en 129 m. høj bakkeknude beliggende sydvest for [[Julsø]] og i [[Rye Nørreskov]]s vestligste område. For at komme dertil følger man Knøsvej ca. 350 m. i vestlig retning fra Den tilhører de såkaldte "[[KnøsgårdenLimbjerge]] (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en sti på den stejle skrænt fra nordsiden. Der er en tinglyst turiststi langs med skrænten, som det er tilladt at færdes på".

Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigtFor at komme dertil følger man [[Knøsvej]] ca. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men 350 meter i de senere år er der fældet vestlig retning fra [[Knøsgården]] (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en del fyrretræer sti på de den stejle skrænterskrænt fra nordsiden. Det Der er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod Julsøen tinglyst turiststi langs med skrænten, til Virklund, Sindbjerg og Stoubjerg og som det er tilladt at få et glimt af Silkeborgs røde tage og Højhuset ved Indelukketfærdes på.

Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod [[Julsø]], til [[Virklund]], [[Sindbjerg]] og [[Stovbjerg]] og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og [[Silkeborghus]] ved [[Indelukket]]. Ordet "knøs menes at komme fra det tyske "knauser en ældre dansk betegnelse for "bakke", der betyder bjergknoldegl. Og det "klump", og er netop sådan det samme ord som "knøs" i betydningen "ung fyr". I ældre tider tog Knøsen med de stejle skrænter tog uden megen træbevoksning sig netop ud som en bakkeknold / bakkeklump både fra syd, vest og nord. Altså er Store Knøs "den store bakkeknold".

==Sommerrestauration==I år 1900 blev der på initiativ af [[Silkeborg Turistforening ]] og i samarbejde med ejeren af Knøsgården (tidligere Melgård), sognerådsformand Niels Peder Johansen, indrettet en sommerrestauration på Knøsen. Der opførtes meget sigende en pavillon rødmalet træpavillon i schweitzerstil og et lille lysthus med spidstagog flagstang. Sidstnævnte var opført efter tegning af arkitekt [[Anton Rosen]], måske var det beregnet på en pavillon ved [[Karoline Amalies Høj]]. Desuden blev anløbsbroen ved [[Svejbæk færge Færge]] forbedret, ligesom der blev lavet en turiststi herfra langs vandet gennem forbi [[Æblegården ]] og op til den nuværende sti ved nordskråningen. Sommerrestauranten blev indviet 8. juli 1900 ved en større festlighed med deltagelse af 34 jyske avisredaktører, der var samlet til møde i Silkeborg. De var på sejltur med [[Hjejlen]], som lagde til ved den ny anløbsbro i Julsø. Borgmester og formand for turistforeningen [[P. C. Stemann Rosenørn]] hejste flaget på den mægtige flagstang og erklærede stedet for åbent for offentligheden. Efterfølgende kom der fyldige reportager fra begivenhederne i en lang række jyske dagblade, hvilket var en god reklame for Silkeborg og Silkeborg-egnen. Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet for at nyde den sublime udsigt over [[Himmelbjergsøerne]] og få lidt at drikke og spise på traktørstedet, som også solgte håndskårne souvenirs. Den lille afholdsrestaurant blev drevet af gårdejeren på Melgårdog hans familie gennem flere generationer, og har sikkert været et kærkomment økonomisk tilskud. Serveringspigen "Lille Karen" optræder på flere postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Karen Johansen (1864-1930), der var født på Melgård, fyldte ikke meget i pavillonen. Hun var holdt op med at vokse som 8-årig, og mange kom på Knøsen for at se hende. Gennem årene blev der bygget lidt til og en større nybygning opførtes i 1948 efter en brand. Traktørstedet lukkede i 1966. I 1992 blev Knøsgården med sine 80 tønder land skov og mark og dermed også Knøsen overtaget af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, som siden har omdannet stedet til friluftsgård med mange forskellige naturaktiviteter.

Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet Ca. 300 m. nordøst for at nyde den sublime udsigt over Himmelbjergsøerne og få lidt at drikke og spise på traktørstedetKnøsen ligger [[Lille Knøs]], som også solgte håndskårne souvenirshar en højde på 120 m. Stedet blev drevet af ejerne af MelgårdLille Knøs kaldes også "Tøsen", det giver "Knøsen" og har sikkert været et kærkommet økonomisk tilskud"Tøsen".

Gennem årene blev der bygget lidt til og == Hjejleselskabets anløbsbro ==Hjejleselskabet anlagde i 1900 en større nybygning opførtes anløbsbro i 1948Julsø for gæster, der skulle til Knøsen. Traktørstedet Den blev drevet af samme slægt indtil lukningen i 1966dog nedlagt igen efter en kort årrække, da den ikke blev benyttet særlig meget. Desuden var broen meget udsat i isvintre

Knøsgården blev i 1992 overtaget == Ekstern henvisning ==Knøsen er et af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole"bjergene" i Søhøjlandet, som har omdannet stedet til friluftsgård med mange forskellige naturaktiviteterer omtalt på [http://www.bestigbjerge.dk/record3.aspx?id=14| bestigbjerge]

Ca. 300 m nordøst for Knøsen ligger [[Lille Knøs]], som har en højde på 120 m.[[Kategori:Udsigtspunkter& bænke]]