Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod Julsø, til Virklund, Sindbjerg og Stoubjerg og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og Højhuset ved Indelukket.
Ordet knøs menes at komme fra det tyske "knaus", der betyder bjergknold. Og det er netop sådan Knøsen med de stejle skrænter tager tog sig ud både fra syd, vest og nord. Altså er Store Knøs "den store bakkeknold".
Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.
