Ændringer

Kongestolen

1 byte fjernet, 30. jul 2009, 21:31
Stedet ses nævnt første gang på Mansas kort over Nørrejylland i 1846. Siden forekommer det i en hel del turistvejledere, hvor Sønderskov-området beskrives. At nogle skribenter undlader at nævne udsigtspunktet skyldes nok, at besøg ved Slåensø ofte sker ad søvejen ved anløbsbroen i [[Borre Sø]], hvorfor Kongestolen ligger lidt fjernt.
Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvilken konge der har lagt navn til Kongestolen. Michael Drewsens farbroder [[Adolph Ludvig Drewsen]] beretter i sin berømte dagbog fra 1850 ”Fra og om Silkeborg” (p. 69), at Kongestolen er opkaldt efter [[Frederik 6.]] eller [[Christian 8.]], som begge har besøgt været i området.
Der findes også et udsigtspunkt med navnet ”[[Dronningestolen]]", som ligger i [[Nordskoven]]s nordvestligste hjørne. Det er en almindelig antagelse, at Kongestolen og Dronningestolen refererer til samme kongepar og er navngivet på samme tidspunkt. Derfor kan det altså heller ikke helt afgøres, hvilken dronning, der lægger navn til Dronningestolen.
Står A. L. Drewsens udsagn til troende, så ved vi, at Frederik 6. i 1820’erne og 1830’erne udviste stor interesse for Silkeborg-områdets muligheder – for at udnytte jernmalmforekomster og at gøre [[Gudenåen]] sejlbar. Desuden synes han at have næret interesse for reguleringen og matrikuleringen af Silkeborgskovene i forbindelse med overgangen til domæneskov (statsskov). Det vides temmelig sikkert, at han flere gange var i Silkeborg-området og også i Sønderskoven for at inspicere tilstanden sammen med sine bertrode betroede folk [[Frederik Ferdinand von Krogh]] og [[Nicolai Jacob Jessen]]. Under én af disse rejser fik han opkaldt [[Frederikshøj]] i [[Linå Vesterskov]] efter sig. Om dronningen var med ved blot ét af disse besøg vides ikke.
Når det gælder det andet kongepar, så vides det, at Christian 8., dronning Caroline Amalie - efter hvem også [[Karoline Amalie Høj]] er opkaldt, og kronprinsen, den senere [[Frederik 7.]], havde ophold på [[Silkeborg Hovedgård]] i august 1840. Kort for inden havde kongen, der beskrives som en stor naturelsker, underskrevet de endelige dokumenter, der gjorde de smukke Silkeborg-skove til domæneskove. Han har ganske givet besigtiget domænet med sine forstfolk under dette besøg.
Administrator
8.982
redigeringer