I [[Nordskoven]]s nordvestligste hjørnet ligger udsigtspunktet med navnet ”[[Dronningestolen]]". Det er en almindelig antagelse, at Kongestolen og Dronningestolen refererer til samme kongepar og er navngivet på samme tidspunkt. Derfor kan det altså heller ikke helt afgøres, hvilken dronning, der lægger navn til Dronningestolen.
Står A. L. Drewsens udsagn til troende, så kan der til føjes, at Frederik 6. i 1820’erne og 1830’erne udviste stor interesse for Silkeborg-områdets muligheder – for at udnytte jernmalmforekomster og at gøre [[Gudenåen]] sejlbar. Desuden synes han at have næret interesse for reguleringen og matrikuleringen af Silkeborgskovene i forbindelse med overgangen til domæneskov (statsskov). Det vides temmelig sikkert, at han flere gange var i Silkeborg-området og også i Sønderskoven for at inspicere tilstanden sammen med sine betroede folk, bl.a. overforstmester [[Frederik Ferdinand von Krogh]] og [[Nicolai Jacob JessenFrands Baastrup]]. Under én af disse rejser fik han opkaldt [[Frederikshøj]] i [[Linå Vesterskov]] efter sig. Om dronningen var med ved blot ét af disse besøg vides ikke.
Når det gælder det andet kongepar, så vides det, at Christian 8., dronning Caroline Amalie - efter hvem også [[Karoline Amalie Høj]] er opkaldt, og kronprinsen, den senere [[Frederik 7.]], havde ophold på [[Silkeborg Hovedgård]] i august 1840. Kort for inden havde kongen, der beskrives som en stor naturelsker, underskrevet de endelige dokumenter, der gjorde de smukke Silkeborg-skove til domæneskove. Han har ganske givet besigtiget domænet med sine forstfolk under dette besøg.