Står A. L. Drewsens udsagn til troende, så kan der til føjes, at Frederik 6. i 1820’erne og 1830’erne udviste stor interesse for Silkeborg-områdets muligheder – for at udnytte jernmalmforekomster og at gøre [[Gudenåen]] sejlbar. Desuden synes han at have næret interesse for reguleringen og matrikuleringen af Silkeborgskovene i forbindelse med overgangen til domæneskov (statsskov). Det vides temmelig sikkert, at han flere gange var i Silkeborg-området og også i Sønderskoven for at inspicere tilstanden sammen med sine betroede folk, bl.a. overforstmester [[Frederik Ferdinand von Krogh]] og [[Frands Baastrup]]. Under én af disse rejser fik han opkaldt [[Frederikshøj]] i [[Linå Vesterskov]] efter sig. Om dronningen var med ved blot ét af disse besøg vides ikke.
Når det gælder det andet kongepar, så vides det, at Christian 8. og dronning Caroline Amalie - efter hvem også [[Karoline Amalie Amalies Høj]] er opkaldt, samt kronprinsen, den senere [[Frederik 7.]], havde ophold på [[Silkeborg Hovedgård]] i august 1840. Kort for inden havde kongen, der beskrives som en stor naturelsker, underskrevet de endelige dokumenter, der gjorde de smukke Silkeborg-skove til domæneskove. Han har ganske givet besigtiget domænet med sine forstfolk under dette besøg.
Hvis han er mindet ved Kongestolen, så kunne en anden mulighed være, at navngivningen af har fundet sted, da kongen 29. juli meldte sin ankomst til [[Himmelbjerget]] og hjalp [[Steen Steensen Blicher]] ud af en dum knibe. Der skulle for anden gang afholdes [[Himmelbjergfest]] og Blicher havde ikke sikret sig hos ejeren Peder Nielsen, at området måtte benyttes til formålet. For at bringe sagen ud af verden bad kongen Peder Nielsen om at indfinde sig på Silkeborg Hovedgård - kongen ville egenhændigt leje Himmelbjerget. Denne begivenhed kunne måske have foranlediget, at man til kongens ære og måske direkte i overværelse af kongen selv, har ladet det smukke udsigtspunkt i Sønderskoven kalde Kongestolen. Ved samme lejlighed kan Dronningestolen også være navngivet.