Sygdommen menes at stamme fra russiske klude på Silkeborg Papirfabrik. De ofte uhumske klude blev håndsorteret af kvinder på fabrikken, som herved blev udsat for smittefare.
Det første tilfælde menes at være kludesortereske kludesortererske Laura Jønson, der boede i Valdemarsgade sammen med sin treårige datter Gudrun, hos sin far støberiarbejder Peter Nielsen og dennes kone. Laura fik i juli/august en mæslingelignende sygdom. Hun blev rask, men hendes far og dennes kone blev begge smittet og døde sidst i august. Kort efter – den 9. september - fik også barnet smitten. En anden kludesortereske kludesortererske – Anna Josefsen, der havde besøgt de afdøde fik nu selv en mæslingelignende sygdom og blev indlagt på Silkeborg Amtssygehus. Den 18. september opdagede sygehuslæge A. Hansen, at mæslingesygdommen var kopper.
===Foranstaltninger===
Litteratur.
Distrikslæge Distriktslæge F. Lunds rapport over begivenhederne omkring koppeepidemien i Silkeborg 1909
På Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv - Si 61.612
[[Kategori:Sundhed & sygdom]]