Sundhedskommissionen trådte sammen og tog forskellige skridt til at begrænse sygdommen. Man vedtog at lukke børneskoler, iværksætte offentlig vaccination og re-vaccination. Samtidig besluttede man at oprette et koppelazaret, hvortil man eksproprierede et hus i udkanten af byen, på hjørnet af Ørnsøvej og Herningvej. Samtidig rekvirerede man udstyr udefra til desinfektion, samt et Döckersk filttelt til internering af mistænkelige tilfælde. Samt al den vaccine man kunne skaffe.
Den 10. oktober indførtes forbud mod at børn kunne gå i biografen, samtidig hermed lettedes forbudet mod at gå i skole til kun at gælde børn fra Valdemarsgade og omkringliggende gader. I det hele taget var Valdemarsgade i søgelyset , og indsatsen koncentreredes om dette område. Blandt andet skulle løse hunde i området skydes, man mistænkte, at en koppepatient var blevet smittet af en hund , der havde været oppe i sengen hos en patient i Valdemarsgade og bragt smitten hjem til sin ejer.
===Behandling===
Koppeepidemien krævede kun et dødsoffer – et barn på under 1 år. To mere hvis man regner Peter Nielsen og hans kone med. Det blev dog aldrig fastslået om de døde af kopper, fordi de døde før kopperne kunne nå at udvikle sig på huden.
De relativt få, der blev smittede og det ene dødsfald viser , hvor effektivt effektiv indsatsen var , og hvor forholdsvis godt byen var forberedt på at imødegå epidemisygdomme i starten af det 20. århundrede. Ikke mindst gav et højt vaccinationsniveau befolkningen en god beskyttelse.
Litteratur.
Distriktslæge F. Lunds rapport over begivenhederne omkring koppeepidemien i Silkeborg 1909
På Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv - Si 61.612
Silkeborg sort på hvidt - en byhistorie. Side 77-79: Kopperne
[[Kategori:Sundhed & sygdom]]