Koppeepidemien krævede kun et dødsoffer – et barn på under 1 år. To mere hvis man regner Peter Nielsen og hans kone med. Det blev dog aldrig fastslået om de døde af kopper, fordi de døde før kopperne kunne nå at udvikle sig på huden.
De relativt få, der blev smittede og det ene dødsfald viser hvor effektivt indsatsen var og hvor forholdsvis godt byen var forberedt på at imødegå epidemisygdomme i starten af det 20. århundrede. Ikke mindst gav et højt vaccinationsniveau befolkningen en god beskyttelse.
Læs videre:
Distrikslæge F. Lunds rapport over begivenhederne omkring koppeepidemien i Silkeborg 1909
På Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv - Si 61.612