Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Krigen i 1864 - oplevet gennem Silkeborg Avis

4 bytes tilføjet, 13. nov 2018, 12:20
Allerede i løverdags vidste man, at de fjendtlige tropper vare i anmarch, men man antog dog ikke, at de ville komme hertil før om nogle dage; denne beregning slog imidlertid ikke til, thi i søndags eftermiddags klokken 5 1/2 så man pludselig 8 fjendtlige ryttere holde på banken ved Aarhus landevej, hvorfra haves udsigt over byen og den nærmeste omegn. Lidt efter kom også infanteri og artilleri tilsyne, og det i stor mængde,, hvilket naturligvis vakte en del røre heri byen. Dette lagde sig imidlertid snart, og efter et kort ophold ovenfor banken holdt fjenden sit indtog på den for tyskerne ejendommelige måde, med infanteri og kavaleri imellem hinanden.
Hovedstyrken blev holdende på [[Torvet ]] (som den næsten ganske fyldte) medens et par ryttere for igennem gaderne og nogle små afdelinger infanteri besatte byens udgange. På rådhuset, hvor kommunalbestyrelsen var samlet med politimesteren, foregik indkvarteringen; men denne var for langsom for d'herrer preussere, hvorfor endel af dem (navnlig dem, der kom om aftenen) selv tog kvarter, hvor de fandt det for godt; heraf kom det, at enkelte steder var belagt med flere hundrede mand, medens andre havde få eller ingen.
Imidlertid var dette ikke det værste, især da indkvarteringen kun var af kort varighed; værre vare de i forhold til vor bys størrelse meget betydelige rekvisitioner samt de henad ad aftenen og om natten forøvede tyverier og indbrud, navnlig hos købmændene. Straks da preusserne kom, forlangte de kun en ubetydelighed, nemlig 1 favn brænde, 64 tønder flæsk, 25 pund brød og noget halm ”til vagtstuen”, men senere på aftenen tog de munden bedre fuld og forlangte inden næste morgen klokken 8 udleveret 40 stykker slagtekvæg (de fik dog kun 11), 5650 pund flæsk, 2650 cigarer, 1116 pund tobak, 350 flasker vin (som de selv udsøgte) 1200 potter brændevin, 300 pund salt, 1800 pund ris, 500 pund kaffe, 10 tønder bankegryn, endeel brød, 40 pund reb, en kaffemølle, 6 store kaffebrændere og en decimalvægt (kaffebrænderne og vægten dog kun ”tillåns (?) på et par dage). For alt det udskrevne gaves kvittering af en ”preussisk intendanturråd” Flie.
843
redigeringer