Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Krigen i 1864 - oplevet gennem Silkeborg Avis

62 bytes tilføjet, 19. nov 2018, 14:25
/* September */
Silkeborg den 21de september. Igår ankom hertil 2 underofficerer og 7 mand af det 50de regiment som have været i Viborg med munderingssager. Efterat have overnattet her, afrejste de imorges med vogn til Brædstrup. En officersoppasser kom ligeledes hertil i går fra Viborg; han skal i dag til Horsens for at hente en hest til sin herre i Viborg. Det herv.kommandantskab er dog endnu ikke afrejst, og de fjendtlige opmålinger heri egnen fortsættes fremdeles.. Hvad den egentlige hensigt hermed er, vides ikke med vished; man fortæller kun, at lignende opmålinger foretages overalt eller dog i en stor del af Jylland. Formodentlig vil man tilvejebringe nye kort over Jylland til eget brug, da preusserne have erklæret Mansas kort over denne landsdel for ufuldstændigt og upålideligt.
 
[[Billede:torvet.JPG|thumb|270px|Tyske soldater på Torvet]]
Silkeborg den 27de september. Endelig afrejste da det ofte omtalte ”kommandantskab” samt de officerer og menige, som har været på opmåling heri egnen, herfra byen imorges; men desværre vil glæden over vor ”befrielse” kun være af kort varighed, idet som det vil ses af omst. ekendtgørelse hr. v. Falckenstein har bestemt, at en bataljon (og en munitionskolonne, i alt 700 mand og 150 heste) skal have sit ”vinterkvarter” her. Efter hvad vi erfare er der allerede i dag sket anmeldelse om bataljonens ankomst, ligesom der forlangt oprettet forplejningsmagasin, feltlazaret, feltpost, vognpark osv. (et rygte om, at der forlangt en seng til hver mand, turde dog trænge til nærmere bekræftelse.) Bataljonen er af Elisabethgarden, og den vil indræffe hertil på torsdag den 29de.
843
redigeringer