Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Denne afhængighed af andre avisers stof og de omtalte forsinkelser gjorde selvfølgelig, at om ”nyheder” i den forstand som nutiden forstår begrebet, var der ikke tale. Det var man vel vant til i det daglige, hvor begivenhederne i nærheden af byen ikke var så dramatiske, men når man fra de sidste avisnyheder - eller rygtevis - erfarede at store kompagnier af preussiske og østrigske tropper
på deres bevægelser igennem midtjylland flere gange havde oversvømmet de store byer i nærheden af Silkeborg og der forlangt indkvartering og forplejning i nærmest ruinerende omfang, har man sikkert haft en utryg fornemmelse af at Silkeborg også ville blive ramt.
==Tiden før==
Kundgørelse for armeen. Med allerhøjeste bemyndigelse ville alle de værnepligtige, som ved landsessionerne i kongeriget og hertugdømmet Slesvig for årene 1852 og 1863 ere udskrevne til den egentlige krigstjeneste, men som følge af deres lodtrækningsnummer endnu ikke er blevne indkaldte, blive indkaldte til tjeneste den 1te august d.å.
[[Billede:jens.PNG|thumb|270px|]]
I denne anledning etableres, direkte under generalkommandoerne, exercerskoler i København for 2100 mand, samt i Odense, Fredericia og Aalborg hvert sted for ca. 800 mand. Mandskabet, som vil melde sig i København i Sølvgades kaserne, i Odense ved 5te infanteri-batteri, i Fredericia ved kommandantskabet og i Aalborg ved 11tr infanteri-batteri tages i forplejning den 2den august og udgår af lønning ved skolerne den 10de oktober dette år. Skoletiden varer således i 10 uger, af hvilke de 6 første anvendes som egentlig rekrutskole og de øvrige 4 uger til samlede øvelser og især øvelser i marken og skarpskydning.
Troppeindkaldelse. Efter hvad vi have erfaret, vil der om få dage blive udskrevet flere tusinde militærarbejdere til depottjeneste, sygevogtere, ambulancesoldater, officersoppassere, osv.
Da samtlige værnepligtige, som have trukken frilod i årene 1862 og 1863, ere indkaldte til tjeneste til 1te august og daglig kunne vente passene, så henledes herved opmærksomheden på, at de som ønske at frigøre sig ved forstærkningsmænd eller underofficerer kunne erholde sådant berigtiget uden risiko ved at henvende sig til institutbestyrer Ussing, boende på Storegaden i Silkeborg, som befuldmægtiget for vedkommende militære stillings- kontor.
Værenepligtige, der ønsker at frigøre sig fra den militære tjeneste, som påhvile dem i den stående hær kunne få sådant berigtiget ved at henvende sig til det militære stillings-kontor, Kattesundet nr. 12, stuen, København, eller til hr. A. A. Sabro, Silkeborg. Ingen betaling forlanges, førend stedfortræderen er antaget og kontoret overtager enhver risiko.
Ifølge en fornyet opfordring fra indenrigsministeriet til at oprette skytteforeninger, indbydes de, der interesserer sig for sagen, til at møde på Silkeborg d. 5te september førstk., kl. 2 efterm., for at vælge en komite, der mulig straks vil forelægge udkast til love, modtage indtegning af medlemmer, m.v. Mødestedet bliver bekendtgjort ved opslag på rådstuen. Sogneforstanderskaberne i det Silkeborg omliggende landdistrikt ere tilskrevne særskilt om at møde og interessere sig for denne vigtige sags fremme. Silkeborg d. 22de august 1863.
Bügel. Damgaard. Drechsel. Klüwer.
For de indkaldte soldater, som skal møde i Sønderborg, Slesvig, Kiel og Altona den 1te november vil Dampskibet ”Valdemar” foretage en ekstratur fra Aarhus til Sønderborg og Flensborg med anløb i Fredericia fredag den 30te oktober klokken 12 middag. Betalingen fra Arhus er til Sønderborg og Flensborg 16 mark og til Fredericia 10 mark pro persona.
En stedfortræder for en muligen indkaldt militærarbejder af 3die klasse ønskes. Man bedes snarest at henvende sig til dette kontor, der giver nærmere oplysning.
[[Billede:soeges.JPG|thumb|270px]]
Forstærkningsmand søges. Hvis en infanteri-forstærkningsmand, der nylig har erholdt forstærkningspas, vil bytte vilkår med en nylig udskreven, bedes han snarest muligt helst personlig eller i brev, aflagt hos hr. købmand Knap i Silkeborg, henvende sig til skolelærer Grønning i Funder Kirkeby
==Januar==
At min kære, eiegode broder underkorporal [[Jens Laursen ]] Bekmann af 1te regiments 2det kompagni under fægtningen den 18de dennes ved Rønhave, blev ramt af en granat, der øjeblikkelig dræbte ham er det sorgens budskab, jeg herved bringe fraværende slægtninge og venner.
Dette hårde slag føles dybt af hans efterladte gamle moder og 2de søskende.
Balle pr. Silkeborg, den 28de april 1864.
'''9. maj 1864 Søslaget ved Helgoland:En dansk og østrigsk flåde ved Helgoland.''' Danskerne vinder slaget.
==Juni==
'''29 juni Overgangen til Als: Preusserne sætter over til Als''': Danskerne trækker sig tilbage til Kregenæs-halvøen, hvorfra hæren udskibes til Fyn. Den sidste soldat forlader Als d. 11. juli.
10de juni 1864
Heri byen går der i dag et rygte om, at der fornylig har fundet et stort søslag sted, hvori 23 danske og 19 østrigsk-preussiske skibe var engagerede, og som endte med , at vore tog to af de tyske skibe (som efter sigende er ført til København), sprængte et par andre i luften og jog resten på flugt for at søge redning. Vi anføre det kun for at advare vore læsere fra at sætte formegen lid til en efterretning, der næsten lyder altfor glædelig til at være sand. De første dage vil forhåbentlig bringe meddelelse om, hvad der ligger til grund for rygtet.
[[Billede:soldat.PNG|thumb|270px|dansk soldat med standardudrustning]]
Hr. Hammer kom nemlig hjem til mig i går formiddags og bad mig indstændig om at modtage en løjtnant i kvarter, da de manglede officerskvarterer. Jeg bemærkede hertil, at jeg allerede havde 2 mand i kvarter og mente, at jeg ikke kunne tilkomme flere; tillige lod jeg ham vide, at jeg hverken havde sengeklæder eller sengested. Hr. H. lovede da, at jeg skulle blive befriet for de 2 mand, og tillige at han skulle skaffe mig et sengested. Det traf sig da således, at en mand gik forbi, som netop havde sådan et stykke møbel tilovers, og af ham lånte hr. H. da et sengested til mig. Straks efter at hr. H. var gået, kom den ommeldte officer ledsget af sin oppasser for at tage logiet i besiddelse: men endnu var jeg ikke bleven befriet for de 2 mand. Efterat jeg imidlertid i går hele dagen og i dag formiddag forgæves havde ventet på, at hr. H. skulle opfylde den første del af sit løfte, gik jeg i middags tillige med den preussiske foureer hen til hr. H. og bad ham på en høflig måde om at befri mig for de 2 mand, elller om dette ikke lod sig gøre, da at befri mig for officeren samt oppasseren (de menige havde nemlig bedt om at måtte blive). Hr. H. udbrød da i en mindre venlig tone: ”Det burde De have sagt i går; jeg kan ikke hver dag skikke om med officererne”. Da jeg derpå indvendte, at det havde jeg også gjort, svarede hr. H. således: ”Det er f.....g...m.. løgn i Deres hals; jeg vil ikke høre sådan en flynders vrøvl, og vil De se, De robber af, ellers føler jeg mig foranlediget tilat kaste Dem ud.” Dette er sagens sande sammenhæng, og jeg vil nok spørge, om en sådan mand er værdig til at beklæde en tillidspost i kommunen. Det skulle glæde mig – og vistnok også flere – om kommunalbestyrelsen ville tage sig af denne sag. Silkeborg den 6te september 1864. N. P. Thorendahl. Efterskrift: At jeg ikke er den eneste, hr. Hammer har behandlet på denne måde fremgå deraf, at d.hrr. Købmænd Vogelius, L. A. Hviid, F. P. Møller, Sobroe o. fl. ligeledes er blevne viste døren af hr. Hammer. Ja, hr. H. er endogså gået såvidt, at han har udvist en dame, der kom for at tale med ham i indkvarteringsanliggender. Det kan derfor ikke forundre mig, at han optræder således overfor herrer.
[[Billede:vestergade.PNG|thumb|500px|Vestergade]]
Silkeborg den 12te september. Ifølge indløben ordre til de her og i omegnen i den sidste tid indkvarterede bataljoner af Elisabeth-Garden, forlade de i morgen egnen. Disse tropper, der bestå af schlesiere og posenere, efterlade her det bedste lov for disciplin, orden og mandstugt. Den herpå Silkeborg værende bataljonskommandør, major von Pannevitz og kommandanten premierløjtnant von Bentheim have i alle forhold, hvori de er kommet i berøring med autoriteterne og beboerne, vist særdeles forekommenhed, velvilje og humanitet. Om denne afmarch sydpå er ensbetydende med at Jylland skal rømmes af de allierede tropper eller ikke, derom haves endnu ikke vished; men det er dog sandsynligt at det forholder sig således. Foreløbig, hedder det, vil det i Viborg og Skive garnisonerede 50de regiment komme hertil, om kun på gennemmarch vides ejheller med vished.
==Oktober==
'''30 oktober 1864 Fredsaftale''': Danmark underskriver en fredsaftale i Wien. Danmark afstår Slesvig, Holsten og Lauenborg.
==Tiden efter==
Ved auktionen den 14de dennes over en del løsøre her på Silkeborg sælges, ifølge den 4de divisions-intendanturs begæring, mod kontant 2 stk. den danske arme tilhørende vogne og 1 sæt seletøj.
Silkeborg birks kontor, den 3de januar 1865. Drechsel.
Krigsskadeerstatningen. I ”Koldingposten” af 14de dennes hedder det: De af regeringen fastsatte priser, hvormed man vil erstatte krigsskaden i Jylland, have, såvidt vi have erfaret, vakt en ubehagelig overraskelse; priserne er for det første for lave, men desuden synes de at være vilkårligt ansatte. Det er ikke de priser, til hvilke landmanden ellers kunne have solgt sine produkter, det er uden tvivl heller ikke de priser, som regeringen måtte betale på øerne. Dertil kommer, at de forskellige dele af Jylland ikke have kunnet skaffe kontributionerne til samme pris; for vestjyderne have de således stået dyrere end de andre, og de egne, som vare mere udspiste formedelst en større pression, have skaffet ydelserne med større opofrelse end andre. Da jyderne selv skulle bidrage deres part til erstatningen, er det kun rimeligt, at de får fuld erstatning for deres virkelige udgifter.
Med de midler, der af regeringen – forskudsvis og under renteberegning – er stillet til disposition, ser amtsrådet sig istand til, dels fuldt at indløse, dels yde afbetaling på de af det under krigen udstedte amtskvitteringer
Ifølge heraf ville de af de indtil 11te juni d.å. rentefrie beviser: samtlige under 100 rigsdaler kunne finde fuld indløsning og på alle på 100 rigsdaler og derover kunne erholdes en afbetaling på 50 pct.
Udebetalingen sker i kreditbeviser og foregår på Skanderborg rådstue i ugen fra den 27de dennes til den 4de marts (…)
TAK til Gødvad sogns mænd og kvinder for festligheden den 17de ds. til ære for os hjempermitterede soldater. Vi takke ikke alene for denne dag, men og for alt, hvad der under feltlivets møje og savn på forskellige måder er tilrunden os, og især må vi takke de mænd der nu, og de som før have sat sig i spidsen for, at de gode gerninger så smukt blev fuldførte. På ingen anden måde ved vi nu bedre at påskønne, end i forbindelse med vor tak, at nedbede himlens velsignelse for hver en glad giver.
14 hjempermitterde soldater af Gødvad sogn.
Værnepligtige kunne blive frigjorte for militær tjeneste ved at henvende sig til undertegnede eller til Hr. L. S. Tørsleff, Silkeborg, der er bemyndiget til at afslutte accord på mine vegne. Ingen betaling forlanges forinden stedfortræderen er endelig antaget og jeg påtager mig den ved stedfortræderens antagelse forbundne risiko.
På de af kommunen til de fjendtlige tropper udenfor magasinleverancerne hos beboerne i Silkeborg rekvirerede varer udbetales forskud i morgen, tirsdag, eftermiddag kl. 13 på Tinghuset.
Søndag den 30te maj foregik i Balle kirke en sjælden højtidelighed, idet en marmortavle med passende inskription blev indsat i kirken til minde om underkorporal Jens Laursen Bechmann af Balle, som faldt ved Dybbøl den 18de april s. å.. Tavlen, der er anskaffet og bekostet af den hedengangnes forhenværende kammerater og karle i Balle sogn, indsattes efter en smuk tale af hr. pastor Madsen.
[[Billede:sårede.PNG|thumb|270px|Mange unge mænd fra Silkeborg blev hårdt sårede i krigen]]
På min moders, søsters og egne vegne føler jeg trang til at udtale vor hjerteligste tak til de unge karle i Balle sogn, som have fatttet den smukke tanke, at hædre min i krigen faldne broders minde; i særdeleshed takkes de, der have anskaffet mindet og ikke har sparet nogen ulejlighed.
Balle, den 7de maj 1865. Erik Laursen Bechmann.
Episoder af krigen 1864
Med høje øvrigheds tilladelse forevises søndagen den 6te og mandagen den 7de ds., fra kl. 6 eftermiddag, i hr. Kellers forrige lokale, den bekendte store optiske fremstilling af sidste krigs begivenheder.
Foruden de vigtigste slag og scener fra krigen indeholder samlingen tillige Frederiksborg slot før og under branden, højsalig kong Frederiks castrum doloris, ligtoget passerende Holmens bro, perspektiv af Vor Frue kirke i København, samt flere andre brillante fremstillinger, udførte af de bekendte danske kunstnere Klæstrup og Gamborg. Entre: 1 mk. for voksne, børn 8 skilling.
Silkeborg den 28 de februar. - Krigsskadeerstatningskommissionen har i mandags formiddags begyndt sine arbejder i Horsens for Skanderborg amts vedkommende ved først at at behandle erstatningskravene for Horsens kommune og dens indvånere. Som det vil ses af omstående bekendtgørelse vil erstatningskravene herfra byen og Silkeborg birk blive behandlede af kommissionen på rådstuen i Skanderborg lørdag den 3de marts.
Silkeborg d. 5te marts 1865. Den Silkeborg kommune og beboere tilståede krigsskadeerstatning er følgende: 1. for leverancer: 4591 rd. 81 sk., 2. forskellige udgifter såsom til magasinbestyrelsen, indretning og afgivelse af lokaler, brænde, belysning og rengøring: 2764 rd. 3 sk., 3. lazaretudgifter: 276 rd. 53 sk., 4. kørsel og stafetter: 709 rd., 5. kvartergodtgørelse med forplejning: 264 rd. 64 sk., 6. det samme uden forplejning: 1927 rd. 31 sk., 7. forskelligt krav for krigsskade: 2455 rd.. I alt 12987 rd. 40 sk. Den under post 7 tilståede erstatning udgør kun noget over en fjerdedel af det anmeldte krav, der nemlig beløb sig til 8852 rd. 2 mk. 8 sk.
[[Billede:Fibiger.PNG|thumb|270px|Christian Emanuel August Fibiger, 1819-1873, distriktslæge i Silkeborg]]
”Den Spænding, Uro og Bekymring, som greb Befolkningen, efterat Dannevirke var forladt, endte med, at Silkeborg og Omegn den 24 April blev oversvømmet af 8000 Preussere. Kun noget Kavalleri kunne bivouakere, thi Vejret var ikke dertil, og de øvrige blev indkvarterede eller rettere stuvede i Husene som Sild i Tønder. Meublerne bleve flyttede ud af Værelserne, Gulvene bedækkede med Halm en halv Alen høj, og herpaa blev Preusserne placerede tæt sammen ved hverandre. Flere Boutiker, navnlig ved Kolonialhandlerne bleve udplyndrede om Natten, og dette var skyld i, at de senere vare slettere forsynede med Varer, end de pleiede, fordi de ikke turde anskaffe sig nye. Denne Tingenes Tilstand var uholdbar og varede heller ikke længe. Imidlertid vedblev Gennemmarcher og Indkvartering jevnlig hele Sommeren, og et Typhuslazareth blev anlagt på Vestergade i den mest befærdede Deel af Byen.
Om Efteraaret begyndte det egentlige moralske Tryk, det vil sige, at Silkeborg i Oktober og November Maaned havde en Indkvartering af 1000 Mand. Konsekvenserne heraf er lette at fatte.
Da Familierne naturligvis ikke havde saa mange Sengesteder, blev Sengeklæder og Senge rekvirerede, og med Magt inddrevne fra Landsbyerne i Omegnen, og de ankom til Byen paa Vogne, ophobede imellem hverandre, smudsige, støvede af Ælde og undertiden fyldte med Utøi og Smitstof. Preussere, Østerrigere, Indfødte og Sengeklæderne fra Landet maatte rystes sammen, saa godt som man formaaede, og det lykkedes at skaffe Plads, endskjøndt der ikke var Hjerterum. Middeltemperaturen var i Oktober næsten to Gange koldere, end den i Gjennemsnit pleier at være, og Følgen heraf blev, at Folks Forraad af Brændsel for hele Vinteren omtrent blev opbrugt i disse to Maaneder. Krigsskaderstatningen, som skulde raade Bod paa den opstaaede Mangel, indtraf først over et Aar senere og udgjorde neppe en Fjerdedeel af, hvad Indkvarteringen havde kostet Befolkningen. Under saadanne Forhold kan det ikke undgaaes, at baade Sygeligheden og Dødeligheden tiltage og det er næsten ubegribeligt, hvorledes det er gaaet Børnene med Tilsyn og Pleie; thi naar Moderen i et af Indkvartering tæt tilpakket Huus skal lave Mad til og opvarte Tydskerne, kan hun ikke faae megen tid tilovers til Børnene, hvortil endnu kommer, at Skræk, Uro og idelig Allarmering har en skadelig Indflydelse paa Diegivningen. Efterveerne af 1864 maatte derfor vare langt ind i 1865 og først i 1866 vare de ganske forsvundne.”
