Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Krigen i 1864 - oplevet gennem Silkeborg Avis

8 bytes fjernet, 11. nov 2018, 15:11
Emma Arnssen. Cecilie Bindesbøll.
Charlotte Drechsel. Elfride Fibiger.
Marie Zeltner. Frederikke Zielian.
Frederikke Zielian. Marie Zeltner.
Telegram til ”Silkeborg Avis” Aarhus, d. 9. marts, kl. 5.
Igår kamp ved Vejle. Fjenden rykket ind, en mølle og nogle huse brændte. Lazaret er i dag flyttet til Aarhus. Sårede fra i går, 3 østerrigske dragoner, en ditto officer er indbragt hertil. Vort tab er ubekendt.
Silkeborg den 26de april.
Så have vi da også heri byen haft besøg af de kære preussere. De kom rigtignok pludselig, men ikke aldeles uventede, thi det var jo at forudse, at de ville gå højere op i Jylland, såsnart de vare komne i besiddelse af Dybbøl.
Allerede i løverdags vidste man, at de fjendtlige tropper vare i anmarch, men man antog dog ikke, at de ville komme hertil før om nogle dage; denne beregning slog imidlertid ikke til, thi i søndags eftermiddags klokken 5 1/2 så man pludselig 8 fjendtlige ryttere holde på banken ved Aarhus landevej, hvorfra haves udsigt over byen og den nærmeste omegn. Lidt efter kom også infanteri og artilleri tilsyne, og det i stor mængde,, hvilket naturligvis vakte en del røre heri byen. Dette lagde sig imidlertid snart, og efter et kort ophold ovenfor banken holdt fjenden sit indtog på den for tyskerne ejendommelige måde, med infanteri og kavaleri imellem hinanden.
Hovedstyrken blev holdende på Torvet (som den næsten ganske fyldte) medens et par ryttere for igennem gaderne og nogle små afdelinger infanteri besatte byens udgange. På rådhuset, hvor kommunalbestyrelsen var samlet med politimesteren, foregik indkvarteringen; men denne var for langsom for d'herrer preussere, hvorfor endel af dem (navnlig dem, der kom om aftenen) selv tog kvarter, hvor de fandt det for godt; heraf kom det, at enkelte steder var belagt med flere hundrede mand, medens andre havde få eller ingen.
Imidlertid var dette ikke det værste, især da indkvarteringen kun var af kort varighed; værre vare de i forhold til vor bys størrelse meget betydelige rekvisitioner samt de henad ad aftenen og om natten forøvede tyverier og indbrud, navnlig hos købmændene. Straks da preusserne kom, forlangte de kun en ubetydelighed, nemlig 1 favn brænde, 64 tønder flæsk, 25 pund brød og noget halm ”til vagtstuen”, men senere på aftenen tog de munden bedre fuld og forlangte inden næste morgen klokken 8 udleveret 40 stykker slagtekvæg (de fik dog kun 11), 5650 pund flæsk, 2650 cigarer, 1116 pund tobak, 350 flasker vin (som de selv udsøgte) 1200 potter brændevin, 300 pund salt, 1800 pund ris, 500 pund kaffe, 10 tønder bankegryn, endeel brød, 40 pund reb, en kaffemølle, 6 store kaffebrændere og en decimalvægt (kaffebrænderne og vægten dog kun ”tillåns (?) på et par dage). For alt det udskrevne gaves kvittering af en ”preussisk intendanturråd” Flie.
Anderledes gik det med det, de menige soldater ”rekvirerede” hos købmændene, bagerne osv.; de gav ingen kvittering, de stod som oftest med pengene i hånden, når de forlangte noget, men når de havde fået hvad de forlangte, stak de pengene i lommen igen og gik deres vej; de færreste betalte. Men ikke nok dermed, alle de sager, der fandtes hængende udenfor købmandens disk og i vinduerne forsvandt, ligesom om aftenen mange ruder blev slåede ind, for at det, der endnu måtte være i vinduerne, kunne udtages; ja på flere steder skete der endog indbrud af en styggere art, t.ex. i en urmagerboutik, hvor flere (man nævner 25) ure blev borttagne, i vinkælderen, hvor sågar pengekassen blev opbrudt, og i et par andre kældere med drikkevarer. Flere lignende excesser, der ingenlunde taler til preussernes ros, bleve i nattens løb begåede, og det var derfor med overordentlig glæde, vi her så, at tropperne i går morges forlod vor by og drog mod nord uden at efterlade såmeget som en eneste mand. Rigtignok forlangte de, da de rejste, at der skulle oprettes et magasin, og at dette skulle indeholde det samme kvantum af alleslags, som det, de havde modtaget, men det er formodentlig en rekvisition, der har ligesålidt at betyde som den fordring, de gjorde da de kom, at der måtte gøres plads til et dobbelt så stort antal som det, hvortil der blev forlangt plads. Efter at ovenstående er nedskrevet, erfare vi, at preussernes opførsel ingenlunde har været bedre i omegnen og de steder, de have passeret, end her. På de fleste steder have de gennemsøgt alt for, som det hed, at finde danske soldater. Ved disse eftersøgninger forsvandt de utroligste ting Et sted ude på heden havde de vist deres mod ved at hugge hovedet af en hund, som gøede ad dem, og på et andet sted have de været så ondskabsfulde at stikke ild på heden, hvorved lyngen på over 100 tønder land blev afbrændt. Denne brand, der varede fra i søndags aftes til i går eftermiddags, kunne let have haft de sørgeligste følger, hvis man ikke itide havde ydet hjælp herfra, thi den havde allerede forplantet sig til granerne i Nordskoven; heldigvis indskrænkedes ilden således at kun nogle hundrede graner ødelagdes.
Til disse exempler på tysk intelligens og ødelæggelseslyst skulle vi endnu tilføje et par, som er ligeså betegnende. Da tropperne marcherede på landevejen hertil, gik en feldwebel med sin sabel og slog hovedet af de på vejen plantede unge træer. Et andet ligeså smukt træk er det, at soldaterne på flere steder have overhugget og aldeles ødelagt telegraftråden og at de have omrevet og omhugget flere telegrafstænger. Lad nu nogen komme og påstå, at den tyske nation ikke er den mest civiliserede i Europa.
28de april 1864
… at også Aarhus og Viborg er blevet besatte, den første by af de fra Horsens over Skanderborg komne 2000 mand, den sidste af den styrke, der var her i mandags, eller af en anden, der samme dag drev over Resenbro.
Siden de sidst omtalte større fjendtlige besøg, har vi her kun haft nogle mindre; men vi er nu kommet udover, at sligt skulle afficere os. Værre er det, om det skulle blive til virkelighed, hvad et par tyske officerer i dag bebudede, at en styrke på 2000 mand skulle komme hertil inden aften, om for at blive eller marchere videre, vidste de ikke. Vi for vor part tro, at de sletingenting vidste, og vente ikke tyskerne, før de er her.
Man vil forresten heri egnen i går og i dag have hørt skydning i nordlig retning.
843
redigeringer