Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Krigen i 1864 med alt hvad den havde af årsager og konsekvenser er behandlet i adskillige bøger og artikler og vil derfor ikke som sådan blive behandlet her.
Denne artikels formål er alene en undersøgelse af, hvor meget silkeborggenserne havde mulighed for at følge med i de konsekvenser af krigen, som kom helt tæt på byen, dens omegn og dens borgere.
Silkeborgs væsentligste kilde til nyheder 'udefra' var Silkeborg Avis, som på det tidspunkt udkom 3 gange om ugen og som for sin del hentede stort set alt sit nyhedsstof fra de store københavnske aviser samt fra telegrammer og breve sendt til avisen.
På grund den meget hårde vinter og senere også på grund af krigens gang var postgangen fra København ustabil og når man læser aviserne fra 1864, vil man ofte øverst på side 1 blive mødt med ordene: ”Da posten i flere dage ikke ...” efterfulgt af en beklagelse af de derfor manglende nyheder.
Denne afhængighed af andre avisers stof og de omtalte forsinkelser gjorde selvfølgelig, at om ”nyheder” i den forstand som nutiden forstår begrebet, var der ikke tale. Det var man vel vant til i det daglige, hvor begivenhederne i nærheden af byen ikke var så dramatiske, men når man fra de sidste avisnyheder - eller rygtevis - erfarede at store kompagnier af preussiske og østrigske tropper
på deres bevægelser igennem midtjylland flere gange havde oversvømmet de store byer i nærheden af Silkeborg og der forlangt indkvartering og forplejning i nærmest ruinerende omfang, har man sikkert haft en utryg fornemmelse af at Silkeborg også ville blive ramt.
Vi undertegnede forstærkningsmænd fra Silkeborg undlader ikke at takke Silkeborgs indvånere for al den opofrelse og imødekommenhed, som blev udvist imod os ved vor afrejse derfra; ligeledes må vi heller ikke undlade at takke på vore efterladtes vegne for den hjælp, som bliver ydet dem under vor fraværelse, hvilket er en stor trøst for os, og enhver især af os vil, såvidt det står i hans magt, søge at gøre sig den hjælp værdig.
Samtlige ældre forstærkningsmænd.
Charlotte Drechsel. Elfride Fibiger.
Frederikke Zielian. Marie Zeltner.
Telegram til ”Silkeborg Avis”
Aarhus, d. 9. marts, kl. 5.
Igår kamp ved Vejle. Fjenden rykket ind, en mølle og nogle huse brændte. Lazaret er i dag flyttet til Aarhus. Sårede fra i går, 3 østerrigske dragoner, en ditto officer er indbragt hertil. Vort tab er ubekendt.
Hovedkvarteret i Kolding, den 12te marts 1864
Silkeborg den 1ste april. 1864
Igår morges kl. 5 indkom hertil byen 10 mørkeblå husarer af det westphalske regiment, eskorterede af infanteri. Disse fanger vare tagne ved Hjortsvang kro, som ligger omtrent midtvejs mellem Jellinge og Brande, anført af premierløjtnat Døckers dragonregimentseskadron, som først havde forsøgt at overumple fjenden ved et baghold, men da dette for tidligt blev opdaget, pludseligen gjorde indhug. Fjendens styrke var omtrent 40 ryttere. Premierløjtnant Døcker vexlede 4 revolverskud med den fjendtlige officer og traf ham én gang; han bibragte ham desuden et sabelhug i skulderen, men ved hjælp af sin fortræffelige hest, lykkedes det dog officeren at undflye. Blandt de fangne var en officersaspirant, efter sigende en baron v.d. Tanss, og foruden 10 heste toges en del våben, hvoriblandt de sindrige Zündnadelkarabiner (en slags bagladningsgeværer). Premierløjtnant Døcker, som havde et sabelhug i venstre knæ, ankom tilligemed fangerne og blev lagt i kvarter hos distriktslægen. Blandt fangerne var der to hårdtsårede, som indlagdes på det herværende civile sygehus, og såvidt man havde mærket, tog fjenden mange sårede med sig. - De ikke sårede fanger afgik atter i går eftermiddag over Aarhus til København; de sårede forblev foreløbig her.
Silkeborg telegraphstation,
den 31te marts 1864.
Avertissementer.
Silkeborg den 26de april.
Så have vi da også heri byen haft besøg af de kære preussere. De kom rigtignok pludselig, men ikke aldeles uventede, thi det var jo at forudse, at de ville gå højere op i Jylland, såsnart de vare komne i besiddelse af Dybbøl.
Allerede i løverdags vidste man, at de fjendtlige tropper vare i anmarch, men man antog dog ikke, at de ville komme hertil før om nogle dage; denne beregning slog imidlertid ikke til, thi i søndags eftermiddags klokken 5 1/2 så man pludselig 8 fjendtlige ryttere holde på banken ved Aarhus landevej, hvorfra haves udsigt over byen og den nærmeste omegn. Lidt efter kom også infanteri og artilleri tilsyne, og det i stor mængde,, hvilket naturligvis vakte en del røre heri byen. Dette lagde sig imidlertid snart, og efter et kort ophold ovenfor banken holdt fjenden sit indtog på den for tyskerne ejendommelige måde, med infanteri og kavaleri imellem hinanden.
Flere lignende excesser, der ingenlunde taler til preussernes ros, bleve i nattens løb begåede, og det var derfor med overordentlig glæde, vi her så, at tropperne i går morges forlod vor by og drog mod nord uden at efterlade såmeget som en eneste mand. Rigtignok forlangte de, da de rejste, at der skulle oprettes et magasin, og at dette skulle indeholde det samme kvantum af alleslags, som det, de havde modtaget, men det er formodentlig en rekvisition, der har ligesålidt at betyde som den fordring, de gjorde da de kom, at der måtte gøres plads til et dobbelt så stort antal som det, hvortil der blev forlangt plads.
Efter at ovenstående er nedskrevet, erfare vi, at preussernes opførsel ingenlunde har været bedre i omegnen og de steder, de have passeret, end her. På de fleste steder have de gennemsøgt alt for, som det hed, at finde danske soldater. Ved disse eftersøgninger forsvandt de utroligste ting Et sted ude på heden havde de vist deres mod ved at hugge hovedet af en hund, som gøede ad dem, og på et andet sted have de været så ondskabsfulde at stikke ild på heden, hvorved lyngen på over 100 tønder land blev afbrændt. Denne brand, der varede fra i søndags aftes til i går eftermiddags, kunne let have haft de sørgeligste følger, hvis man ikke itide havde ydet hjælp herfra, thi den havde allerede forplantet sig til granerne i Nordskoven; heldigvis indskrænkedes ilden således at kun nogle hundrede graner ødelagdes.
Til disse exempler på tysk intelligens og ødelæggelseslyst skulle vi endnu tilføje et par, som er ligeså betegnende. Da tropperne marcherede på landevejen hertil, gik en feldwebel med sin sabel og slog hovedet af de på vejen plantede unge træer. Et andet ligeså smukt træk er det, at soldaterne på flere steder have overhugget og aldeles ødelagt telegraftråden og at de have omrevet og omhugget flere telegrafstænger. Lad nu nogen komme og påstå, at den tyske nation ikke er den mest civiliserede i Europa.
28de april 1864
… at også Aarhus og Viborg er blevet besatte, den første by af de fra Horsens over Skanderborg komne 2000 mand, den sidste af den styrke, der var her i mandags, eller af en anden, der samme dag drev over Resenbro.
Siden de sidst omtalte større fjendtlige besøg, har vi her kun haft nogle mindre; men vi er nu kommet udover, at sligt skulle afficere os. Værre er det, om det skulle blive til virkelighed, hvad et par tyske officerer i dag bebudede, at en styrke på 2000 mand skulle komme hertil inden aften, om for at blive eller marchere videre, vidste de ikke. Vi for vor part tro, at de sletingenting vidste, og vente ikke tyskerne, før de er her.
Man vil forresten heri egnen i går og i dag have hørt skydning i nordlig retning.
Silkeborg den 15de juni 1864
Igår var vor lille by genstand for et stort besøg. Hans Durchlauchtighed hertugen af Mecklenburg-Schwerin, chefen for de ”berømte” brandenburgske kyradserer, kom nemlig herigennem på sin rejse fra Vejle til Viborg, kun ledsaget af en eneste tjener, og var så nedladende, at spise til middag på en herværende gæstgivergård. Idet vi notere dette, skylde vi sandheden at tilføje, at Hs. Durchlauchtighed ganske rigtig iagttog den af våbenhvilens bestemmelser, der påbyder betaling for ”hvad der rekvireres”; men at det samme ikke kan siges om den medfølgende tjener, der bar kyradseruniform, fik gæstgiveren at fornemme, thi da vognen holdt for døren, sprang tjeneren på bukken, uden såmeget som at sige tak for sin fortæring.
I Berlingske Tidendes franske revue hedder det:
Vi modtage fra Jylland meget foruroligende efterretninger om fjendes planer. De preussiske officerer skulle overalt føre det samme sprog, og forskellige kendsgerninger bestyrke rigtigheden af deres advarsler. De forsikrer enstemmig, at hvis krigen begynder igen, have de ordre til at føre den med en strenghed, der skal langt overgå de scener af plyndring og ødelæggelse, for hvilke den allerede hårdt prøvede provins hidtil har været skuepladsen. Man har isinde at bortføre kvæget, hestene og al rørlig ejendom, man vil afmeje marken, sætte ild på byer og landsbyer, kort sagt, forny alle de tatariske og mongolske horders grusomheder. General Vogel v. Falkensteins afskyede navn er et kun alt for sikkert pant på den barbariske ånd, i hvilken disse befalinger ville blive udført.
Og man bilde sig ikke ind, at dette er løse talemåder, alene beregnede på at forskrække. Officerer, som ikke ere blottede for enhver humanitetsfølelse, tilråde selv indvånerne at benytte fristen inden våbenstilstandens udløb til at sende deres koner og børn til øerne og bringe deres ejendele i sikkerhed.
De leer som er bestemte til ødelæggelse af høsten, er blevne uddelte til regimenterne, og alle forberedelser er trufne, for at denne uhørte adfærd kan sættes i værk efter den 26de juni. Befolkningen ved det og imødeseer med rædsel den forfærdelige fremtid, som truer den; men den er urokkelig i sin fædrelandskærlighed og tilsender regeringen talrige adresser, i hvilke den erklærer sig rede til hellere at tåle alt end at se sluttet en fred, der krænkede landets uafhængighed og frihed.
Vi må antage at Berl. Td. har sikker hjemmel for denne meddelelse, som ikke kan andet end at nedkalde en panisk skræk blandt den nørrejyske befolkning, trods slutbemærkningerne om dens levende og opofrende fædrelandskærlighed. I modsat fald ville det være uforsvarligt at bebude noget sådant, der kan have de allerbetænkeligste følger. For vort eget vedkommende kunne vi imidlertid ikke nægte, at vi anse det for i allerhøjeste grad usandsynligt, at preusserne skulle vove en adfærd som den skildrede, thi det ville ikke blot med nødvendighed fremkalde en indskriden fra Europa, men også udsætte dem for den forfærdeligste hævn af en befolkning, hvis rolige flegma ved mishandlinger og grusomheder kan forvandles til den vildeste bersærkergang.
