Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Kroghs Bænk

1 byte fjernet, 4. jan 2011, 20:26
Nogen særlig anledning til, at dette udsigtspunkt er navngivet efter Krogh, kendes ikke. Navnet Kroghs Bænk ses på kort allerede i 1860, men i sin "Medicinske Topographie af Silkeborg og dens omegn" fra 1863 benævner læge [[Christian Fibiger]] udsigten ”Kroghs Minde”.
Stedet kendes imidlertid under to helt andre navne - beskrevet i 1850 af [[A. L. Drewsen]] i dagbogen "Fra og om Silkeborg" . Det ene er det poetiske "Kammerherrens yndest", som dog udmærket kan relateres til Krogh, som allerede i 1815 fik titel af kammerherre. Det andet navn er "Kynast" eller "Kynasten" - sandsynligvis [[Michael Drewsen]]s påfund - som er navnet på en landskabelig granitkegle i den tyske provins Schlesien med ruiner fra et sagnomspundet slot, der flere steder er beskrevet i sange og digte. Navnet kan skyldes Kroghs tyske rødder, og at han før 1835 var forstmester for de sydslesviske provinser og i mange år bopæl i det allersydligste af det danske rige.
A. L. Drewsen beretter endvidere, at der her var en kongeørnrede med unger. Og 21. juli 1853 må det formodes, at [[H. C. Andersen]] besøgte stedet på en morgentur, idet han i "Folkekalenderen 1854" i forbindelse med den fascinerende skovensomhed, skriver, at i Silkeborg-skovene bygger kongeørnen endnu rede.
8.982
redigeringer