Langebros oprindelse fortaber sig tilbage i tiden - der har sikkert altid været behov for passage på dette sted.
I 1844 blev [[Silkeborg Papirfabrik ]] anlagt på den østre bred ved opstemningen af åløbet, fordi man her bl.a. kunne udnytte vandkraften til at drive maskinerne. Siden blev også [[Havnen]] anlagt.
Da handelspladsen Silkeborg blev anlagt var den tænkt som et trafikalt knudepunkt og derfor blev broen ophøjet til at føre [[hovedlandevejen]] Århus-Ringkøbing over [[Remstrup Å]].
Af Hans Gerdes Wegges kort over Silkeborg Handelsplads fra 1846 fremgår det, at der var en ålegård på den nordlige side af broen på tværs i åløbet. Denne “ålekiste” var gennem tiden en god indtægtskilde for ejerne og forpagterne af [[Silkeborg Hovedgård. ]] og siden for papirfabrikken.
[[Billede:langebro.jpg|thumb|300px|Arbejdere og ingeniører i færd med at give broen ny belægning, 1910]]
For at forbedre muligheden for pramsejlads mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes I 1854 en [[ladeplads ]] på den vestre bred og ved siden af denne en kanal, hvis vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Lansø]]. Derved blev dit muligt at omlade gods, så sejlads kunne foregå i hele søsystemet. Da pramfarten ophørte, blev kanalen ikke vedligeholdt, og i 1920 åbnede [[Kammerslusen]].
Papirfabrikkens store udbygninger i 1920’erne og 1930’erne ændrede radikalt på åløbet åløbets og broens forløb.
På grund af den stadigt stigende trafik er broen gang på gang blevet fornyet og/eller gjort bredere.