Frederik 7. tog derefter selv ordet og endte sin tak med at ønske, at stedet til alle tider skulle hedde "Lovisehøj" og den kongelige skovrider ”jægermester Klüver”. Dette er én af tre versioner, om hvordan Klüver blev udnævnt til jægermester. Kongeparret var igen på besøg i Silkeborg 1857, og [[Silkeborg Avis]] skriver, at man 25. september var på udflugt i de forskellige skove og dvælede ved flere af de skønne udsigter, navnlig "Lovisehøj".
[[Billede:Lovisehøj.jpg|thumb|300px|Udsigt fra Lovisehøj over Brassø, ca. 2009.]]
29. juni 1859 besøgtes højen af [[H. C. Andersen]], men han følte sig ilde tilpas på turen i selskab med lutter damer og umulige børn, dog fandt han udsigten smuk.
13. september 1865 havde Lovisehøj også royalt besøg, denne gang af en ægte ”Dronning Louise”, nemlig Christian 9.s hustru. Efter en udflugt til Himmelbjerget og [[Karoline Amalie Høj]] tog hun med sine døtre og hofdamer en tur op på højen.
Lovisehøj er nævnt allerede i august 1853 af C. St. A. Bille i hans artikel om Silkeborg i ”Dagbladet”. Den er afsat på C.C. Klüvers kort fra 1860 og nævnes i én af de allerførste turistvejledere fra 1870. Siden er Lovisehøj indgået som et af de kendteste stednavne i Nordskoven.