Ændringer
Fra WikiSilkeborg
'''Lunden''' er et område i Silkeborg, beliggende mellem [[Langsøen]] og [[Vestergade]] - daværende tidligere [[Herningvej]] - på de 2 to sider og den gamle og den nye kirkegård på de 2 to andre.
Området er dels en ”naturpark”, der blandt andet bruges til afholdelse af udendørsarrangementer som fx 1. majmøde, sankthansfest og [[Gøglermarked]], dels en to-etages bygning, som lægger hus til allehånde store og små foreningsarrangementer, udstillinger og koncerter.
1901: Kommunen køber Lunden af Staten (Landbrugsministeriet) for 35.000 kroner.. Arealet omfatter 11 tdr. land.
1902: Efter diverse uoverensstemmelse flere uoverensstemmelser om bestemmelserne for forpagtningen opsiger Chr. Jacobsen sin kontrakt og åbner [[Sommerlyst]] som en direkte konkurrent til Lunden på den anden side af [[Vestergade]].
1906: Den ny restauratør, Madsen, forlanger istandsættelse af bygning og dansegulv. I modsat fald opsiger han sin kontrakt. Han får sin vilje.
[[Billede:Veranda.PNG|thumb|270px|Verandaen cirka 1915]]
1931: Bygningerne renoveres og nybygges udbygges til dobbelt størrelse.
1940 – 45: Bygningerne beslaglægges af tyskerne, der bruger dem til oplagring af materiel. I 1942 brænder bygningen i det, der er den første sabotagebrand i Silkeborg. Genopbygges og huser tyske soldater og senere tyske flygtninge.
1958: Restauratør Helmer Christiansen, som overtog driften i '53, udtrykker betænkelighed ved, om han fortsat kan drive en rentabel forretning i Lunden.
1959: H. Christiansen ønsker ikke at forny sin kontrakt og byrådet beslutter , at Lunden skal ophøre som som restaurant og dansested. Borgmester [[Aage Christensen]] (soc. dem.) foreslår bygningerne brugt til gavn for ungdommen.
1960: Byrådet vedtager enstemmigt at bruge bygningerne som ”ungdomsborg” Arbejdernes Oplysnings Forbund lejer bygningerne og skal drive ungdomsklubben. [[Ib Jessen]] ansættes som leder.
1961: !0/1 10. januar åbner Lunden som ungdomsklub. Ca. 200 unge møder frem til åbningen.
1972: Medlemstallet i ungdomsklubben er nede på ca. 45. Klubben nedlægges, men AOF ønsker fortsat at bruge Lunden til andre aktiviteter.
I 1880'erne havde Silkeborg allerede etableret sig som turistby og turisterne og deres mulighed for ar at forlyste og vederkvæge sig, var da også et af de vigtige argumenter, da byrådet i 1886 begyndte at drøfte etableringen af et ”lystetablissement” i Lunden.
Tidligere havde det været Naaege, der havde tjent som beværtning for skyttelaugsudflugter og den slags lokale arrangementer, men dels mente fortalerne for etableringen af Lunden, at Naaege både lå langt væk og i den forkerte retning, dels blev Naaege nedlagt som restauration.
Også for den arbejdende del af Silkeborgs befolkning blev det set som et gode, at de fik et sted, hvor de i weekenderne kunne tage ud og more sig.
Omvendt mente modstanderne, at der ikke var det store behov for et sådant etablissement, så det ville være en uforholdsmæssigt uforholdsmæssig stor udgift for byen. Placeringen mellem de to kirkegårde blev også fremført. Stejlest stod birkedommer Drechsel, som mente at stedet ville blive en ”bule” og at folk ville blive ”ustyrlige, når der blev pyntet derude.” Da Drechsel også var politimester, kunne han i praksis ”lukke lågen til Lunden”, som avisen udtrykte det.
I 1886 blev Drechsel afløst af den nye birkedommer og politimester, Theodor Adler Lund, som havde et noget mere lyst syn på sagen og der kom så småt skred i sagerne. Et ønske om at købe Lunden af staten kunne ikke imødekommes; staten tilbød kommunen at leje den ønskede del af Lystskoven for 40 kr. pr. tønde land – i alt 120 kr. pr. år.
På mødet d.28/4 1887 vedtog byrådet med 7 stemmer mod 3, at påbegynde opførelsen af lystanlægget på kommunens regning. Udgifterne måtte ikke overstige 10.000 kr. Man udbød arbejdet i licitation med de de betingelser , at bygningen skulle være under tag d. 1/9 og stå helt færdig 1/4 1888.
I forlængelse af disse beslutninger forelagdes også forslag til en lejekontrakt. Lejemålet på driften af restaurationen og dansepavillonen skulle være 5-årig og lejen skulle andrage 900 kr. om året.
Den 20 maj – 1. pinsedag – blev hele herligheden indviet: Vejret var dejligt og skoven var blevet grøn på bare 2 dage (i følge [[Silkeborg Avis]]). Folk strømmede til fra den tidlige morgen og værten i etablissementet havde travlt. [[Silkeborg Sangforening]]en havde også gjort en udflugt og de bidrog til den gode stemning med deres sang.
Næste dag var tilstrømningen endnu større. Klokken 16 skulle der være koncert og da var der så mange mennesker, at der ikke længere var plads nok på stier og gange, så det nysåede græs blev betrådt ligesom der manglede både borde og stole. Altsammen forhold, som avisen nok mente, ”den flinke vært inden lang til vil have afhjulpet.” Senere blev danseestraden indviet af byen byens ungdom, som svingede sig lystigt til klokken 11.
[[Billede:Lunden2.PNG|thumb|270px|Pavillonen efter at der var blevet tilføjet en etage 1891]]
At det gik godt i Lunden, kan formodentlig udledes af, at man i '91 1891 udvidede med en etage og etablerede et stort, nyt køkken, således at restaurationen nu kunne huse 120 spisende gæster. At det måske ikke var helt let for Chr. Jacobsen at gøre det rentabelt, kan et ønske om at holde åbent på søn- og helligdage ses som et udtryk for. Han fik sin bevilling, men ikke uden et vist fodslæberi i byrådet, der ikke helt kunne se behovet derfor.
En af de store successer var i mange år de såkaldte ”abonnementskoncerter”, som blev holdt tirsdag aften: For 2 kroner kunne man overvære 12 koncerter om året og 4 kroner kunne man også være med i dansen efter koncerten.
[[Billede:Lunden4.PNG|thumb|270px|Moderne tider i de sidste år. Billedet er fra 1956]]
Restauratør Helmer Christiansen, som havde overtaget lejemålet i 1953, udtrykte i '58 1958 betænkeligheder ved, om det fortsat kunne lade sig gøre at drive en rentabel forretning. Lokalerne var slidte og utidssvarende og det ville kræve store udgifter at gøre dem tidssvarende. Da hans kontrakt gav ham mulighed for at opsige den, blev han og kommunen i 1959 enige om ikke at forlænge driften af etablissementet.
Foruden de store udgifter til en modernisering var der også en anden grund til kommunens beslutning: Med tiden var både turisterne og byens borgere i højere grad trukket mod åen og havnen, når fritiden skulle fordrives. Lunden var simpelthen kommet til at ligge i den forkerte ende af byen. Som følge deraf foreslog borgmester [[Aage Christensen]] (soc. dem.) at bygningerne fremover skulle bruges til gavn for ungdommen.
Kommunen betingede sig, at AOF skulle være villig til at leje lokalerne ud på rimelige vilkår til andre ungdomsforeninger på de dage, hvor klubben ikke skulle være åben, ligesom klubben ikke måtte bruges til agitation for politiske eller religiøse holdninger.
De økonomiske forhold i forbindelse med overtagelsen og indretningen af lokalerne blev bragt i orden: Kommunen skulle skyde cirka 65.000 kr. i projektet, men mens AOF skulle forrente og afdrage hovedparten, den årlige leje blev sat til 18.000 kr. og det skulle koste 3 kr. om måneden at være medlem. Som betingelse for at yde årlige, kommunale tilskud til driften kunne byrådet fastsætte et minimumsmedlemstal.
[[Billede:Klub1.PNG|thumb|270px|Træsløjd i klubben]]
