Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Foruden de store udgifter til en modernisering var der også en anden grund til kommunens beslutning: Med tiden var både turisterne og byens borgere i højere grad trukket mod åen og havnen, når fritiden skulle fordrives. Lunden var simpelthen kommet til at ligge i den forkerte ende af byen. Som følge deraf foreslog borgmester Aage Christensen (soc. dem.) at bygningerne fremover skulle bruges til gavn for ungdommen.
==RestauratørerneUngdomsklubben==Der var enighed i byrådet om, at Silkeborgs unge manglede nogle ordentlige rammer om deres fritidsaktiviter, og da Arbejdernes Oplysnings Forbund tilkendegav, at man ønskede at leje bygningerne i Lunden for at anvende dem til ungdomsborg, kom forhandlingerne hurtigt i gang.Kommunen betingede sig, at AOF skulle være villig til at leje lokalerne ud på rimelige vilkår til andre ungdomsforeninger på de dage, hvor klubben ikke skulle være åben, ligesom klubben ikke måtte bruges til agitation for politiske eller religiøse holdninger. De økonomiske forhold i forbindelse med overtagelsen og indretningen af lokalerne blev bragt i orden: Kommunen skulle skyde cirka 65.000 kr. i projektet, men AOF skulle forrente og afdrage hovedparten, den årlige leje blev sat til 18.000 kr. og det skulle koste 3 kr. om måneden at være medlem. Som betingelse for at yde årlige, kommunale tilskud til driften kunne byrådet fastsætte et minimumsmedlemstal. Klubben havde som udgangspunkt to formål, nemlig underholdning og at tilbyde undervisning i hobbyfag. Hvilke hobbyfag man kunne undervise i, afhang naturligvis af, hvilke lærerkræfter man kunne tilknytte, men man mente bestemt at kunne tilbyde træsløjd, lersløjd, bensløjd, tegning og malerlære, husholdning, porcelænsmaling og fotolære. Hvad underholdningen angik, forestillede man sig spil af forskellig art, suppleret med foredragsaftener, filmforevisninger, klubdanseaftener ”ligesom ganske særlige fjernsynsudsendelser vil blive vist.” Som leder havde man ansat Ib Jessen, der tidligere havde været lærer på Borgergadeskolen og Nørrevangsskolen og som en del af ansættelsesforholdet fik han bolig i den lejlighed i Lunden, som de tidligere restauratører havde beboet. Af andre klubmedarbejdere fra den tid kan nævnes Frederik Frederiksen, Svend Pedersen og ”Onkel Arne”. Med alt dette på plads kunne håndværkerne begynde arbejdet og d. 10/1 1961 åbnede klubben for første gang. Der var indbudt en række gæster fra undervisningsministeriet og byrådet, men ellers var programmet lagt meget løst. Fra kl. 19 ville det være muligt for byens ungdom at komme ind i de nye lokaler og ud på aftenen ville der blive holdt et bal for dem, der var kommet. Der kom ca. 200 og omkring 50 meldte sig ind allerede den første aften. Formodentlig på grund af de store lokaler og tilstedeværelsen af en rigtig scene, blev klubben i Lunden det sted, hvor byens nye pigtrådsorkestre fik lejlighed til at spille og det blev hurtigt en tradition, at alle byens ungdomsklubber mødtes til bal der nogle gange om året. Også et årligt karneval for alle stod på programmet. I 1965 meldte Ib Jessen om rekordår og fordoblet medlemstal og klubben afholdt med stor succes tirsdagsdans 2 gange om måneden. I 1972 var medlemstallet imidlertid faldet til 45 og det fik AOF til at lukke klubben. Man ville dog gerne forny lejemålet, så man kunne fortsætte det omsorgsarbejde for pensionister, som man også havde brugt bygningerne til, ligesom man havde planer om at udbygge dette arbejde til også at omfatte gangbesværede.==Medborgerhus==I starten af 80'erne ønskede borgmester Ernst Thomsen (soc. dem.) Lunden revet ned, kulturudvalgsformand Juditthe Boock kæmpede – med støtte fra den socialdemokratiske ungdom og SF – hårdnakket for en bevarelse. Resultatet blev, at de gamle bygninger overgik til at være kulturudvalgets ansvar og det lykkedes at få bakset et projekt på plads i budgettet. Udvalget valgte det nystartede arkitektfirma Årstiderne til at udarbejde tegningerne til en total forandring af de gamle bygninger. De gamle facader skulle vandskures og der skulle opføres en ny sal på 190 m2 og en helt ny scenebygning med bl .a. sminkerum og garderobe. I alt skulle der bygges 491 etagemeter. Efter endt ombygning og med det udseende, vi kender i dag, var Lunden nu blevet af Silkeborgs medborgerhuse og har siden lagt lokaler til en lang række større eller mindre arrangementer af alle slags: koncerter, fugleudstillinger, husflidsarrangementer, folkedans, rollespil, etc., etc. arrangeret af lokale foreninger og interessegruppper. Det er i dag Silkeborg Bibliotek, der administrerer Lundens mange lokaler
