Ændringer

Møgelø ligger midt i [[Julsø]], nord for [[Himmelbjerget]] og er med sit areal på 0,15 km² (17 ha) den største af øerne i [[Silkeborgsøerne]]. Der er foruden Møgelø tre mindre øer i Julsø - her nævnt efter størrelse: [[Lilleø]], [[Alø]] og [[Bregnø]].

”Møgel” kommer af gammel dansk ”mykil” i betydningen ”stor”Det højeste punkt på Møgelø er 41 m.o.h.

Fundet ”Møgel” kommer af stenredskaber tyder på, at Møgelø har været beboet allerede gammel dansk ”mykil” i stenalderen. Den var engang dækket af egeskov og i 1642 beregnedes skoven på øen til at kunne føde 6 oldensvin. Senere blev skoven ryddet og i perioden ca. 1785-1850 blev der drevet landbrug på øenbetydningen ”stor”.

Fundet af stenredskaber tyder på, at Møgelø har været beboet allerede i stenalderen. Den var engang dækket af egeskov og i 1642 beregnedes skoven på øen til at kunne føde 6 oldensvin. Senere blev skoven ryddet og i perioden ca. 1785-1850 blev der drevet landbrug på øen. Møgelø hørte oprindeligt ind under [[Laven Hovgård]], der blev udstykket i 1787. Det betød, at flere gårde fik parceller på øen, som de benyttede til fællesdrift. Omkring 1850 blev øen overtaget af én gårdmand, men på grund af besværlighederne med forbindelsen med fastlandet opgav han driften.

På initiativ af daværende sekretær for [[Silkeborg KFUM|KFUM]], cand. theol. [[Olaf Jessen]], gik KFUM og [[FDF i Silkeborg|FDF]] i Silkeborg i 1912 i gang med lede efter en lejrplads, og Møgelø kom snart på tale. Den del af øen, hvor restaurationen lå, ejedes af en købmand fra Odder. Og han var villig til at at låne de forfaldne bygninger og et areal på ca. 5 tdr. land ud til spejderne.

[[Møgeløvej]] i Gammel Laven er navngivet efter denne ø.