Ændringer

:Aa somti di mødtes saa his aa saa hæhr,<br />{| cellpadding="10px":Od Mælmad, aa spraakked saa knøwt da,<br />|-| style="font-size:Aa let om let fek di hwerranner saa kjæhr:16px" | <br /u>:Jen kam næ den Aahn ga en Hwøwt da.Originalen<br /u>| style="font-size:Aa næ di had edt, gek di hvæ te si Hjaer,16px" | <br /u>:Aa saang, saa de gjall owwe Mosser og Kjaer:På nymodens rigsdansk<br /u>:<nowiki>:/:</nowiki>La la luh|-|Mads Doss han war en kon Koltringsknæjt, etc.<br /> :Saaen Han gek da en Sommer, aa dæ gek fliermæ Foeren i Hien,<br />:Lieg Kjærrester Imell saa di fann o da.<br />:I Hien kam di no ikki møj mierslow han Lyng te en Bæjt, <br />:Men hjemm ve hwerranne di lo da.Imell saa band aau Vien <br /> :Aa saa bløw di gywtEn Liim te hans Muer, aa behøwd ett aa sønngsaa saang han imell,<br />:Som faer di had gjowDi hoer ed saa vit, i di baareste Lønngnær han tow te aa hwell:<br />:<nowiki>:/:</nowiki>La la luh, - la la lih, - kom! saa skal A bih!<br />.|===Sangen på nymodens rigsdansk===:Mads Doss han var en knapt halvvoksen knøs, <br />:han gik med fårene i heden, <br />:indimellem så slog han lyng til en bagning, <br />:indimellem så bandt han af pilevidjer eller kviste <br />:en kost til sin mor, og så sang han indimellem, <br />:de hørte det så vidt omkring, når han tog til at råbe: <br />:<nowiki>:/: </nowiki>Lalaluh, lalalih, kom så skal jeg vente.|-|Mett Kølvro war en kon Stonthostøs,<br /nowiki>Gek aasse mæ Foeren i Hien,<br />Aa somti hun swedt, aa somti hun frøs;<br />Den Drywwen slet ett hun ku li en.<br />Hun snøvsed imell, faa hin Dawwen wa laang,<br />Iwessomda tahrt hun sin Klukker, aa saang:<br /><nowiki>:/:</nowiki>La la luh, etc.|Mette Kølvro var en lille stunthosetøs*), <br />:gik også med fårene i heden, <br />:og somme tider hun svedte og somme tider hun frøs; <br />:at drive med fårene kunne hun slet ikke lide. <br />:Hun græd indimellem, for hende var dagen lang, <br />:en gang imellem tørrede hun sine øjne og sang: <br />:<nowiki>:/:</nowiki>Lalaluh, etc.|-|Aa somti di mødtes saa his aa saa hæhr,<br />Od Mælmad, aa spraakked saa knøwt da,<br />Aa let om let fek di hwerranner saa kjæhr:<br />Jen kam næ den Aahn ga en Hwøwt da.<br />Aa næ di had edt, gek di hvæ te si Hjaer,<br />Aa saang, saa de gjall owwe Mosser og Kjaer:<br /><nowiki>:/:</nowiki>La la luh, etc.|Og somme tider de mødtes så hist og så her, <br />:spiste mellemmad og talte så pænt, <br />:og lidt efter lidt fik de hverandre så kær, <br />:den ene kom, når den anden gav et vink. <br />:Og når de havde spist gik de hver til sin hjord får <br />:og sang, så det gjaldede over moser og kær: <br />:<nowiki>:/:</nowiki>Lalaluh, etc.|-|Saaen gek da en Sommer, aa dæ gek flier,<br />Lieg Kjærrester saa di fann o da.<br />I Hien kam di no ikki møj mier,<br />Men hjemm ve hwerranne di lo da.<br />Aa saa bløw di gywt, aa behøwd ett aa sønng,<br />Som faer di had gjow, i di baareste Lønng:<br /><nowiki>:/:</nowiki>La la luh, la la lih, kom! saa skal A bih!|Sådan gik da en sommer, og der gik fler, <br />:så fandt de da på at lege kærester. <br />:I heden kom de nu ikke meget mer, <br />:men hjemme ved hverandre de lå da. <br />:Og så blev de gift og behøvede ikke at synge, <br />:som de før havde gjort i den bareste lyng: <br /> :<nowiki>:/:</nowiki>Lalaluh, lalalih, kom! så skal jeg vente.<br />|}

Som så megen anden [[Steen Steensen Blicher|Blicher]]-digtning bygger den på realiteter. Virkelighedens Mads med døbenavnet Christensen, havde en lille ejendom på [[Thorning Vestermark]]. På hans jord lå - og ligger - [[Dosshøj ]] eller "æ Doss" - en aflang gravhøj, som gav ham navn. Det fortælles om ham, at han var skeløjet og ualmindelig grim. Mads levede 1779 - 1854 og ligger begravet på kirkegården i [[Thorning Kirkegård|kirkegården i Thorning]]. Hans chatol og klukflaske er udstillet på Blicheregnens Museum.Mads kom fra et yderst fattigt hjem i [[Høgild]]. Som dreng blev han engang kort før jul sendt ud at tigge sammen med en søster. De gik langs [[Karup Å]] gennem Hessellund, Kølvrå og Uhre, men havde kun fået sammentigget 4 skilling da de nåede til Agerskov. Herfra ville de gå hjem langs den anden bred. I [[Agerskov]] boede en bonde, som også hed Mads. Han var den lille bys mest velhavende mand og i øvrigt kendt for sin gerrighed. Han havde slået et gangtræ over åen ved siden af vadestedet, og opkrævede så 2 skilling i bropenge af enhver, der ville benytte gangtræet. Også Mads og hans søster måtte betale, og det passede lige med deres 4 skilling.

[[Kategori:Personer|Doss, Mads]] [[Kategori:SangeMusik]]