[http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Christensen_(forfatter) Christian Christensen] og hans kone Lisbeth boede på Silkeborg-egnen fra 1921 til 1935. CC var kort før blevet løsladt fra en politisk fængselsdom for dels antimilitaristisk propaganda og dels for meddelagtighed i ”Stormen på Børsen”, hvor en gruppe arbejdsløse i f. m. en demonstration trængte ind på Børsen og spærrede døren med et skilt med teksten: ”Spillebulen er lukket”. CC havde ganske vist ikke deltaget i aktionen, men efterfølgende retfærdiggjort den i bladet Solidaritet, hvor han var redaktør.
Når valget faldt på i første omgang [[Laven ]] som rekreativt eksil var det formentligt fordi [[Johan Skjoldborg]] boede på [[Dynæs]]. Dels nærede CC stor beundring for Skjoldborgs forfatterskab, selvom han ofte kritiserede ham for ikke at være radikal nok. Dels havde CC holdt sig skjult hos Skjoldborg i 1908, efter et mislykket forsøg på at befri 2 to svenske syndikalister fra deres fængsel i Malmø.
CC og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg, dels ved deres livsførelse, Lisbeth gik f.eks. i lange bukser! Og CC blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for statsskovdistriktet at ændre reglerne for brændesankning, CC og [[Valdemar Sørensen]], der var formand for [[DKP i Silkeborg]], startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet.
Sammen med Valdemar Sørensen lavede CC i begyndelsen af 30’erne [[Marxistisk Oplysningsforbund]] i Silkeborg, med foredrag og studiekredse. Jorn kommer til Silkeborg i 1929 og mødte CC til studiekreds i politisk økonomi i begyndelsen af 30’erne1930’erne.
På sin vis er det bemærkelsesværdigt, at de to i den grad svingede sammen, syndikalisten CC og bohemen Jorn, men det var nok ikke kun det, at de begge var den dominerende søn fra hjem med en stærk mor og socialister, der forbandt dem. Det var snarere deres lidt nihilistiske livsopfattelse – de anerkendte ikke samfundets regler, blot fordi reglerne var der, alting . Alting var til diskussion.
[[Jørgen Nash]] skriver om sig selv og brødrenes møde med CC i bogen, Havfruemorderen krydser sine spor:
''Smidt ud af skolen var jeg nu arbejdsdreng på [[Silkeborg Maskinfabrik]] og for resten i flere måneder håndlanger for maskinarbejder [[Aage Christensen]], der i 60’erne avancerede til at blive byens socialdemokratiske borgmester, hvad der aldrig kom til at gavne mig.''