Landet omkring Silkeborg var i gamle dage delt mellem nogle småkonger, der af almuen blev kaldt sysselkonger. En af disse boede i Kongshus i Vesterskoven og deraf kaldt Vesterkongen. En anden boede på Dynnersvold og blev kaldt Lavenkongen. Engang blev Lavenkongen overfaldet af Vesterkongen på grund af uenigheder om nogle markskel og et ønske om at herske over et større område. Kongsgården på Dynnersvold blev angrebet og sat i brand, så Lavenkongen måtte flygte, efter at have kastet sine skatte i vandet. Lavenkongen flygtede til hest, men blev indhentet af Vesterkongens folk ved en egeskov, som derefter fik navnet Nåege. I et forsøg på at slippe bort ville Lavenkongen krydse Remstrup å ved at ride ud på en holm, der strækker sig ud i åen. Holmen fik deraf navnet Kongsholm. Vandet var imidlertid meget dybt og Lavenkongen druknede med sin hest. Dybet hvor han druknede fik efterfølgende navnet Kongsdybet. Hans hat drev i land på et næs, der herefter blev kaldt Hattenæs.
Dynnersvold kaldes i dag for Dynæs voldsted og er beliggende på odden Dynæs ved Laven.Sagnet findes i flere varianter, men hovedpunkterne i sagnene er de samme.