Ændringer
Fra WikiSilkeborg
== En god pris ==
15. marts kunne [[Aftenposten]] så meddele, at “i bidende kulde både uden- og indendørs holdtes der i dag tvangsauktion på Hotel Ny Hattenæs. Der var mødt et større opbud af repræsentanter fra forskellige myndigheder, restaurationsfolk, kreditorer og enkelte købere.”
Der havde været rygter fremme om, der var flere udenbys restauratører blandt de interesserede købere.
Da det kom til stykket faldt der dog kun ét bud. Det blev afgivet af den tidligere “kogejomfru” på Ny Hattenæs, [[Karoline Klovborg]], der overtog hotellet for 100.000 kr. Auktionarius gjorde indledningsvis opmærksom på, at Holger Jensen i sin tid havde overtaget stedet for 164.000 kr. Så Karoline Klovborg gjorde bestemt en god forretning. Til sammenligning svarede 1944-prisen til 2.110.000 nutidskroner og den i 1956 til 1.380.000 kr.
== Godt spise- og udflugtssted ==
Den ny ejer var enke efter jernbanearbejder [[Kristian Klovborg]], der havde været ledvogter ved [[Frederiksberggade]]-[[Jernbaneoverskæringer|overskæringen]]. Aftenposten kunne berette, at hun i mange sæsoner (faktisk i 21 år) havde “været kogerske på hotellet” og at hun var kendt som en overordentlig dygtig køkkenleder, der igennem årene også havde fået en vis indsigt i hoteldrift.
Det var meningen, at hun ville drive hotellet sammen med sin datter, [[Else Christensen]], der også havde været ansat i køkkenet, og svigersønnen, murer [[Harry Christensen]]. Denne kunne efter auktionen fortælle, at han nu skulle “have opsagt sin plads som murer og så i gang med reparationen … vi vil nemlig meget gerne i gang herude, så snart det kan lade sig gøre. Vi vil gerne have indlagt fjernvarme, men det må vente til sæsonen er ovre.”
Harry Christensen fortalte endvidere til avisen, at arbejdsfordelingen ville blive sådan, at hans svigermor og hans kone skulle tage sig af køkkenet, mens han selv skulle lede arbejdet i restaurationen. Planen var, at hotellet skulle være et godt spisested med rimelige priser og udvikle sig til et populært udflugtssted. Endvidere skulle der i højsæsonen være musik og dans.
== Stafetten går videre ==
Hvordan det gik med driften af stedet, ved vi ikke så meget om, da regnskaberne desværre ikke er bevaret. Vi får dog et lille hint, om den første sæsons forløb i avisens omtale 4. maj 1957 - “På Ny Hattenæs tør man ikke spå om den kommende sæson. Sidste år var besøget godt næsten hver dag, og man håber det samme bliver tilfældet i år, men det hele afhænger af vejr og vind.”
Karoline Klovborg fortsatte med at stå som ejer af Ny Hattenæs i de kommende tolv år. Først i 1968 gav hun stafetten videre til datteren og svigersønnen, men fortsatte endnu en tid i køkkenet. Hun døde i 1977.
Ved 75-års jubilæet i 1975 gjorde Harry Christensen i et interview en slags status over, hvem der gæstede Ny Hattenæs. “Selvom mange stadig benytter søvejen, ... er bilisterne dog i overtal blandt de besøgende. Mallorca og Gran Canaria er måske nok i dag for mange et foretrukket feriemål, men Hattenæs trækker stadig store udflugtsgrupper og er f.eks. mål for søndagsturen. Og skolerne kommer her også. Om ikke fra Silkeborg, så fra det øvrige land. … Ja, udflugter for enten enkeltpersoner eller grupper lægger vi stadig plads til.” Og han fortsatte: “Men i særdeleshed har vi selskaber af mange slags og på alle tider af året. Lige så lang tid, vi kan huske tilbage, har der været lørdagsballer på Ny Hattenæs. Denne tradition fortsætter og virker stadig tiltrækkende. Og så råder vi over en halv snes hotelværelser, som er optaget det meste af året. Hver sommer har vi en række årligt tilbagevendende gæster fra flere lande. Så vi klager ikke. Omsætningen ligger i dag på omkring en million (svarende til omkring 4,8 millioner kr. i dag).”
Ganske flot. Det var altså lykkedes at finde sig en plads i den hårde konkurrence på det marked, som efterhånden også omfattede udenlandsrejser med bus og fly.
== Traditioner på Ny Hattenæs ==
Det tætteste vi kommer på et øjebliksbillede af en pinse på Ny Hattenæs er Silkeborg Avis’ reportage fra 30. maj 1944. Det berettes her, at det var “den smukkeste pinse i en lang årrække” med fuldendt godt vejr og at store skarer af glade mennesker samledes ved egnens udflugtssteder. Generelt blev besøget overalt karakteriseret som overvældende, “og i betragtning af øjeblikkets forsyningsvanskeligheder voldte denne invasion de forskellige værter adskillige hovedbrud.“
Avisen bemærkede, at alle de mange mennesker, der var på benene i dagens første timer, betød hårde dage for tjenerne. Alene på Ny Hattenæs, der straks fra morgenstunden 1. pinsedag havde fuldt hus, blev der solgt 800 kopper (erstatnings)kaffe indtil kl. 9. Artiklen melder desværre ikke noget om, hvor mange hårdtarbejdende tjenere, der var indkaldt til serveringen.
Senere på dagen og næste dag fortsatte folk med at strømme fra byen ud til både [[Gammel Hattenæs|Gl.]] og Ny Hattenæs. Det anslås, at der i løbet af de to pinsedage havde været 6-7.000 gæster.
== Silkeborg Kommune bliver ejer ==
13. februar 1978 besluttede byrådet at købe Ny Hattenæs med de på grunden værende bygninger med alt inventar og alle omliggende arealer. Formålet var blandt andet at sikre de rekreative arealer til glæde for kommunens borgere og turister. Som tidligere omtalt blev Gl. Hattenæs’ skæbne beseglet 10. april 1978, hvorefter denne restauration lukkede.
Det var ikke hensigten med Ny Hattenæs. Af referatet fra byrådsmødet fremgår det, at som led i handelen “havde sælger betinget sig ret til vederlagsfrit at forpagte hotel- og restaurationsbygningen med omliggende bygninger og parkeringsarealer … i en periode på fem år.” Så virksomheden fortsatte med Harry og Else Christensen, nu som forpagtere.
== Forpagtere i nyere tid ==
Harry og Else Christensens forpagtning ophørte i maj 1985. Derefter kom [[Reimer Mortensen]] til som forpagter. Han måtte dog allerede i november 1987 meddele, at han var trådt i betalingsstandsning. Under overskriften “Ny Hattenæs lukker” citerede avisen ham for at sige, at årsagen dels var de ændrede fradragsregler for erhvervslivets repræsentationskonti dels kartoffelkuren, som havde givet en vis afmatning og endelig havde sommeren været elendig.
Ny Hattenæs lukkede dog ikke. Kort tid efter blev forpagtningen overtaget af Flemming og Dagny [[Flemming Kubel|Kubel]], som hidtil havde drevet [[La Strada]] på Torvet. De tog ligesom mange ejere og forpagtere før dem initiativ til en omfattende modernisering - fra udskiftning af døre og vinduer til nyt møblement og renovering af såvel hotellets værelser som af køkkenet.
== 100 års jubilæum ==
Det blev Flemming og Dagny Kubel, der sammen med ejeren, Silkeborg Kommune, 30. maj 2000 kunne invitere til åbent hus på 100-års dagen. De 250-300 jubilæumsgæster blev budt velkommen til festen af spillemænd og folkedansere, og ellers hyggede de sig i de historiske omgivelser. Der blev også sunget fødselsdagssang af elever fra Sejs Skole, efter at de først havde været på “gammeldags” skoleudflugt til Hattenæs.
== Kubel lukker og slukker ==
I april 2006 overdrog Dagny og Flemming Kubel værtsskabet til sønnen og svigerdatteren, [[Jimmy Kubel|Jimmy og Annette Kubel]], som ønskede at videreføre de gamle Hattenæs-traditioner - og som også lagde ud med “en nænsom modernisering”. Deres forpagtningsperiode blev dog kortvarig.
Allerede 3. september 2009 kunne Midtjyllands Avis under overskriften “Ny Hattenæs nu sat til salg” afsløre, at kommunen ikke længere ønskede at eje disse hotel- og restaurationsbygninger og derfor satte dem til salg. Det var planen at udskille hovedejendommen og et større grundareal, men kommunen ville beholde det største areal for at sikre fri adgang til det rekreative område ned mod søen og fredskoven. Det blev Lise Ringgaard og Preben Juul Larsen, der købte Ny Hattenæs af kommunen i december 2009 for 2,5 mio. kr.
Forpagterparret opsagde deres kontrakt til 1. august 2010 og valgte at sætte punktum med en stemningsfuld sankthansaften. Her mødte flere hundrede mennesker op for at tage afsked med mere end 110 års æra på Ny Hattenæs.
Annette og Jimmy Kubel udtalte til Midtjyllands Avis, at det “forretningsmæssigt har været under opsejling i to år, hvor fremtiden har været uvis” og tilføjede, at de fremover ville koncentrere deres kræfter om restaurant Ålekroen i Svejbæk. Kort tid efter slog de dørene op for et gevaldigt udsalg af inventar og service i alle afskygninger fra den historiske restaurant.
I maj 2011 rykkede nye lejere ind i et totalrenoveret Ny Hattenæs. Det var [[ID Academy]], der nu skulle drive kursusvirksomhed inden for blandt andet selvudvikling, meditation og psykoterapi.
== Henvisninger ==
Denne artikel bygger på artikler skrevet af Lis Thavlov, der blev bragt i [[Midtjyllands Avis]] 14. og 28. august 2015.
ILLUSTRATIONER:
B0002482: Rejklameppostkort med interiøroptagelser fra Ny Hattenæs (Ca.1980)
B0002483: Reklamepostkort fra Dagny og Flemming Kubels tid på Ny Hattenæs.
B0002481: Både på Gl. og Ny Hattenæs var der ishuse i haveanlægget. Dette er ishuset på Gl Hattenæs. Af skiltet over lugen fremgår det, at det også er et ”Mælkeri”, hvor man kan købe ”½ liter sød mælk og 2 rundstykker m. smør” for 50 øre. (1930)
B0002484: Mange gæster på Ny Hattenæs er gennem tiden kommet sejlende til Ny Hattenæs. Hjejleselskabets fik etableret en anløbsbro ved Gl. Hattenæs i 1888. På grund af diverse uenigheder med lodsejeren flyttede man i 1898 hen til Ny Hattenæs. Den nuværende bro, som her er nyopført i 1990, er med sine 60 meter den længste anløbsbro i Søhøjlandet.
