Nåege

Fra WikiSilkeborg
Version fra 8. okt 2016, 12:12 af Corydalis (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Nåege bygges

I 1794 købte landsdommer Henrik Muhle Hoff Silkeborg Gods af sin far ritmester Hans Nicolai Hoff. Godset bestod af Silkeborg Hovedgård og 24 bøndergårde. Henrik var en ihærdig mand og iværksatte en del forbedringer og byggerier, herunder bygning af fire avlsgårde, hvoraf den ene af disse er Remstrupgård, som senere fik navnet Nåege.

I 1804 solgte Henrik Muhle Hoff Silkeborg Gods til ritmester Halling og overkrigskommissær H.P. Ingerslev. Sidstnævnte blev eneejer i 1805.

På en tvangsauktion i 1823 overgik Silkeborg Gods til staten og dermed blev Nåege statsejet, hvilket stadig er gældende.

Nåege som traktørsted

I årene 1826 – 1847 fungerede Nåege som skovridderbolig og efterfølgende som skovfogedbolig. En tid supplerede skovfogeden sin indkomst ved at drive et velbesøgt traktørsted på Nåege. Stedet var en væsentlig del af Silkeborgs forlystelsesliv, der foruden bespisning kunne byde på korsang, musik og dans. Et yndet udflugtssted, der også blev flittigt brugt af byens foreninger. Blandt gæsterne var familien Drewsen, deres gæster og blandt disse kan nævnes Kong Frederik den 7. og Grevinde Danner samt H.C. Andersen.

Aarhus Stiftstidende skrev den 1. juli 1852, at Hans Majestæt og Gemalinden besøgte Nåege, hvor de indtog forfriskninger og blev underholdt ved at se Landalmuen danse. Sent om aftenen roede man tilbage til Silkeborg med bådene, der var oplyst ved hjælp af fakkelblus.

En af de større fester blev holdt efter at Michael Drewsen havde solgt papirfabrikken i 1870. Festens vært var den nye ejer af fabrikken Cand. pharm. N.C. Strøyberg. De 350 gæsterne mødtes på havnen i Silkeborg, hvorefter Hjejlen sejlede alle til Nåege, hvor der var opstillet telte med to lange rækker af borde med forfriskninger. Klokken treogtyve var der spisning med tilhørende drikkevarer. Der var taler, fest og dans til den lyse morgen, hvor festen blev afsluttet med et overdådigt morgenbord.

Hvordan Nåege fik sit navn

Landet omkring Silkeborg var i gamle dage delt mellem nogle småkonger, der af almuen blev kaldt sysselkonger. En af disse boede i Kongshus i Vesterskoven og deraf kaldt Vesterkongen. En anden boede på Dynnersvold og blev kaldt Lavenkongen. Engang blev Lavenkongen overfaldet af Vesterkongen på grund af uenigheder om nogle markskel og et ønske om at herske over et større område. Kongsgården på Dynnersvold blev angrebet og sat i brand, så Lavenkongen måtte flygte, efter at have kastet sine skatte i vandet. Lavenkongen flygtede til hest, men blev indhentet af Vesterkongens folk ved en egeskov, som derefter fik navnet Nåege. I et forsøg på at slippe bort ville Lavenkongen krydse Remstrup å ved at ride ud på en holm, der strækker sig ud i åen. Holmen fik deraf navnet Kongsholm. Vandet var imidlertid meget dybt og Lavenkongen druknede med sin hest. Dybet hvor han druknede fik efterfølgende navnet Kongsdybet. Hans hat drev i land på et næs, der herefter blev kaldt Hattenæs.

Dynnersvold kaldes i dag for Dynæs voldsted og er beliggende på odden Dynæs ved Laven. Sagnet findes i flere varianter, men hovedpunkterne i sagnene er de samme.


Nåege.png
Om dette billede

Stuehuset, der ses midt i billedet, og længen til højre er nedrevet. Et nyt stuehus er opført, hvor det oprindelige stod.

Nåege er beliggende mellem skovens træer cirka 3 kilometer fra Silkeborg mod Sejs og mellem landevejen til Sejs og Remstrup å.

Kilder

Bøger

Jan Horskjær: Silkeborg 1845-1982

Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Michael Drewsen

Adolph Ludvig Drewsen: Fra og om Silkeborg.

Aviser

Aarhus Stiftstidende.