Ændringer

Hver egn havde sine modeller, som blev foretrukket der, og for den træskomand, som både ville sælge lokalt og eksportere til fx vestjylland, var det derfor nødvendigt at beherske adskillige af disse forskellige faconer. Og ikke nok med det: der var både sko til dagligt brug, sko til kvinder og sko til børn og samtidig skulle der laves træsko til kirkegang, dans, etc. Hvor dagligtræskoene i langt overvejende grad blev lavet af bøgetræ, blev de finere træsko ofte fremstillet af el. De var langt fra så holdbare som bøgetræskoene, men de var lettere og behageligere at have på.

Skulle man leve af at lave træsko, skulle der hænges i. For den efarne træskomand eller –karl tog det et par timer, at lave et par træsko. Vi har set, at akkorden for en karl var 40 par. pr. uge og de fleste kilder nævner, at 5-6 par om dagen var normen for en selvstændig, så en arbejdsdag på 12 timer måtte man regne med.

Når træskokarlene blev gift blev de til træskomænd og der er intet der tyder på, at de havde højere social staus end de husmænd, de var en del af. Af avisernes interviews med de nu længst afdøde træskomænd fremgår det også, at det på ingen måde var et håndværk, men blev rig af.

==Afsætning==