Ændringer

Når kløvningen var foretaget skulle træskoene ”skottes”, hvilket vil sige, at de blev hugget i facon. Først huggedes træstykket rundt i enderne og spidst på midten, hvor stykket deltes i to lige lange stykker. Derefter blev de grove klodser hugget groft til i den facon, de skulle have og de såkaldte ”beder” - de to stykker, der ramte jorden - blev også hugget. Dette arbejde foregik udendørs på huggeblokken og træskomageren brugte en såkaldt ”blokøkse”, som havde et særligt skævt skaft.

Nu fulgte den hårdeste del af arbejdet, nemlig udhulingen af træskoene. Til gengæld foregik det indendørs. Til det arbejde brugte træskomanden forskellige ”navre” - en slags skarptslebne skeer med langt skaft, som endte i en t-formet gren, der fungerede som håndtag. Den tredje gren i dette T pegede ind mod træskomagerens bryst, således at træskomageren kunne bruge sin krop til at lægge tilpas pres på navret. På brystet havde han et ”brystbor”, som var en plade, der skulle tage noget af trykket, når han pressede.