Ændringer

==At gøre træsko==

Når træskomanden havde fået transporteret kævlerne hjem, blev de savet op i ”ruller”, som var ca en alen lange. Det svarede til to voksentræsko i forlængelse af hinanden. Disse ruller blev så omhyggeligt kløvet ud, så der fremkom et antal trekantede stykker, hvis bredde passede til lige præcis de sko, der skulle fremstilles. Det var selvfølgelig vigtigt, at denne kløvning blev foretaget så præcist, som muligt så spildet ikke blev for stort. Kløvningen blev foretaget med økse, kiler og en trækølle – en såkaldt ”nyde”.

Det var vigtigt, at det træ, som træskoene skulle laves af var ”grønt”. Det vil sige, at det ikke var blevet tørt, fordi det så var alt for hårdt at arbejde i. Derfor kløvede man kun en rulle ad gangen og de, der skulle ligge et stykke tid dækkede man til, hvis man ikke ligefrem rullede dem ud i noget vand.

Når kløvningen var foretaget skulle træskoene ”skottes”, hvilket vil sige, at de blev hugget i facon. Først huggedes træstykket rundt i enderne og spidst på midten, hvor stykket deltes i to lige lange stykker. Derefter blev de grove klodser hugget groft til i den facon, de skulle have og de såkaldte ”beder” - de to stykker, der ramte jorden - blev også hugget. Dette arbejde foregik udendørs på huggeblokken og træskomageren brugte en såkaldt ”blokøkse”, som havde et særligt skævt skaft.

Nu fulgte den hårdeste del af arbejdet, nemlig udhulingen af træskoene. Til gengæld foregik det indendørs. Til det arbejde brugte træskomanden forskellige ”navre” - en slags skarptslebne skeer med langt skaft, som endte i en t-formet gren, der fungerede som håndtag. Den tredje gren i dette T pegede ind mod træskomagerens bryst, således at træskomageren kunne bruge sin krop til at lægge tilpas pres på navret. På brystet havde han et ”brystbor”, som var en plade, der skulle tage noget af trykket, når han pressede.