Efter fristens udløb var der indkommet fire ansøgninger - fra én, der lagde vægt på, at han var “forretningsmand”, fra en arbejdsløs smede- og maskinarbejder og så fra ophavsmanden, der var “repræsentant” og altså heller ikke kendte specielt meget til salg af pølser endsige til almindelige hygiejneregler. Måske derfor faldt valget på den fjerde ansøger - [[Martin Rasmussen Skovbo]]
Han var oprindelig mejerist - og det har sikkert talt godt for at vælge ham, men havde de senere år ernæret sig som lejetjener. Desuden havde han forhandlet is og chokolade på sportspladsen og om sommeren også ved [[Østre badeanstalt]] ved [[Almindsø]]. Til det formål havde han “fået lavet en lille fiks tre-hjulet vogn, som muligvis kan bruges også til pølsevogn, hvis autoriteterne vil godkende den”. Det var en væsentlig detalje. Ingen af de øvrige ansøgere nævnte noget om, hvordan de ville skaffe sig en pølsevogn til formålet. Så det helt naturlige valg har sikkert været den 38-årige Martin Rasmussen Skovbo, der da også kom til at drive pølsevognen på Torvet eller rettere ved Rådhusets gavl først på Vestergade de efterfølgende næsten 30 år.
[[Billede:Lok19321.jpg|thumb|350px|Pølsemanden Martin Skovbo ved sin pølsevogn ved hjørnet af Rådhusgade og Vestergade. Optaget ca. 1940]]