Ændringer

Peter Jessen, 11/2 1886 – 28/10 1938, manufakturhandler.

Peter Jessen voksede op i Grønbæk præstegård, hvor hans far var præst. Han var opkaldt efter sin farfar, der også havde været præst og provst i Grønbæk, og Peter blev derfor kaldt ”Den Bette Provst”.

Efter endt uddannelse blev Peter Jessen ekspedient i en stor manufakturforretning – Dalgaards – i Herning og her mødte han sin kommende hustru, Inger Edinger Jensen, som var datter af en bankdirektør i byen.

I starten af marts 1910 kunne Silkeborgs borgere i stort opsatte annoncer i byens aviser læse, at der i slutningen af måneden ville åbne en manufakturhandel på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Tværgade]] i det såkaldte ”[[Tårnhuset]]”. Det, der adskilte denne forretning fra de mange andre manufakturhandlere i byen, var, at den udelukkende ville sælge mod kontant betaling, idet Peter Jessen i annoncerne redegjorde for, hvor fordyrende for alle parter kredit i virkeligheden var.

Peter Jessen var på det tidspunkt 24 år, stadig ugift og med siger og skriver 250 kr. på bankkontoen syntes det som noget af et sats. Gaver og lån fra familien bragte dog det samlede beløb op på 3750 kr. og forretningen viste sig også fra start at være en succes. En af grundene til denne succes har givetvis været, at Peter Jessen var den første i Silkeborg til at sælge færdigsyet tøj.

Forretningen nåede allerede det første år en omsætning på over 100.000 kr. og da Peter og Inger i mellemtiden var blevet gift, lejede Peter Jessen i december 1910 den halvdel del af [[Hovedgården]], der ligger nærmest åen for 650 kr i årlig leje. Året efter købte han alle Hovedgårdens 10.000 kvadratmeter for 32.500 kr. og gården blev også hjem for hans forældre og hans bror, Johannes, der havde nedsat sig som sagfører i Silkeborg.

De bevarede regnskaber for selve butikken ”Peter Jessen” dokumenterer da også en sund og veldrevet forretning, men de dokumenterer ligeledes, at Peter Jessen og fru Inger levede ”godt”:

Peter Jessen var da også i mange år Silkeborgs største skatteyder, og det i en sådan grad, at han i 1919 truede med at flytte til [[Alderslyst]] af skattemæssige årsager, da han var uenig i den ansættelse ligningskommissionen i Silkeborg havde foretaget. Han blev dog boende på Hovedgården hele sit liv.

Både Peter og Inger Jessen var meget kristne og Peter var i mange år medlem af KFUMs og Sankt Lukas Stiftelses bestyrelse ligesom han var aktiv i Foreningen for Kristelige Manufakturlærlinge og Den Kristelige Manufakturhandlerforening.