Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Kristen og rejselysten */
Forretningen fortsatte med at vokse og Peter Jessen måtte løbende udvide – både butiksareal og produktionsvirksomhed – således at han ved sit 25-årsjubilæum i 1935 var indehaver af forretningen, en konfektionsfabrik, en buntmagervirksomhed og en kjoleindustri.
==Hovedgården==
Forretningen nåede allerede det første år en omsætning på over 100.000 kr. og da Peter og Inger i mellemtiden var blevet gifti november, lejede Peter Jessen i december 1910 den halvdel del af [[Hovedgården]], der ligger nærmest åen for 650 kr i årlig leje. Året efter købte han alle Hovedgårdens 10.000 kvadratmeter for 32.500 kr. og gården blev også hjem for hans forældre og hans bror, Johannes, der havde nedsat sig som sagfører i Silkeborg.
De to små porttårne, der markerer indgangen til Hovedgården, lod Peter Jessen opføre. I folketællingen fra 1915 kan man se, at der foruden familien og deres tjenestefolk boede et antal kommis'er og lærlinge fra forretningen på gården. Hvor og hvordan de har været indlogeret, kan man ikke se, men der har været ganske mange mennesker i huset. De bevarede 1936-regnskaber for selve butikken ”Peter Jessen” dokumenterer da også en sund og veldrevet forretning, men de dokumenterer ligeledes, at Peter Jessen og fru Inger levede ”godt”:privatforbruget angives til ca. 36.000 kr (forretningens samlede lønudgifter var til sammenligning ca. 84.000 kr) hvortil kommer udgifter til bil, båd, sommerhus i Juelsminde og vedligeholdelse af Hovedgården. Omregnet svarer 36.000 kr til 1.4 mio. nutidskroner. I en artikel om familien Jessen på Hovedgården fortæller nevøen, Peter Neergaard Jessen, at familien altid havde tre tjenestepiger og en chauffør, der også passede haven og familiens to rideheste.
Peter Jessen var da også i mange år Silkeborgs største skatteyder, og det i en sådan grad, at han i 1919 truede med at flytte til [[Alderslyst]] af skattemæssige årsager, da han var uenig i den ansættelse ligningskommissionen i Silkeborg havde foretaget. Han blev dog boende på Hovedgården hele sit liv.
==Kristen og rejselysten==
Peter Jessen rejste ofte. Dels tog han på inspirationsrejser rundt omkring i Europa og dels rejste han og fru Inger i både ind- og udland. Mange af disse rejser blev foretaget i selskab med familie eller nogle af parrets mange venner og de mange breve, der er bevaret, fortæller om lystige og gode minder fra disse ture. Et af de mere kuriøse breve indeholder en hjemmeskrevet sang, hvor de forskellige vers skal synges efterhånden som rejseselskabet når bestemte destinationer i Danmark.
I det hele taget var Peter og Inger meget selskabelige. Nevøen Peter Neergaard Jessen fortæller i sin artikel, at der næsten altid var gæster på Hovedgården og et stort antal af de bevarede breve er da netop også "tak for sidst-hilsner".
Både Peter og Inger Jessen var meget kristne og Peter var i mange år medlem af KFUMs og Sankt Lukas Stiftelses bestyrelse ligesom han var aktiv i Foreningen for Kristelige Manufakturlærlinge og Den Kristelige Manufakturhandlerforening.
I den meget omfattende samling af korrespondance til familien Jessen, som befinder sig på Silkeborg arkiv, er et langt brev fra en tidligere ansat, der takker for al den støtte, han havde modtaget fra familien under en større livskrise. Det fremgår ikke præcis, hvad denne krise skyldtes, men det tyder på, at den både har været religiøs og ”praktisk” - han antyder selv, at man kunne have haft anledning til at drage hans hæderlighed i tvivl. Familien Jessen havde dog stolet fuldt og fast på ham og han havde boet hos familien, da han havde det værst. Da han skrev brevet, var han blevet ansat i en ny virksomhed i en ny by og der var ingen grænser for de lovord, han havde at sige om sin tidligere arbejdsgiver.
Kort efter deres sølvbryllup i 1935 blev Inger Jessen ramt af kræft og hun døde i 1938. Peter Jessen, der længe havde lidt af dårligt hjerte – sikkert blandt andet fremkaldt af for meget arbejde – døde af et hjerteanfald kun to måneder senere, 52 år gammel.
==Kilder==
