[[Billede:Kyhn.jpg|thumb|350px|Jysk skovegn. Motivet taget ved Silkeborg. 1845. Olie på lærred, 77,5x104 cm. Statens Museum for Kunst. Udstillet på Charlottenborg 1846. Kyhns billede indvarslede generationer af kunstneres dyrkelse af Silkeborg-egnen.]]
Peter '''Vilhelm''' Carl '''Kyhn''' (1819-1903) blev uddannet hos [http://da.wikipedia.org/wiki/Eckersberg_CEckersberg_ C.W. Eckersberg] og [http://da.wikipedia.org/wiki/J._L._Lund_J_Lund_ J. L. Lund] på [http://da.wikipedia.org/wiki/Kunstakademiet_KunstakademietKunstakademiet_ Kunstakademiet] fra 1836-43 og er blevet kaldt den sidste af natinalromantikkens store landskabsmalere. Han var således meget tro over for den oprindelige tradition. Han mente, at maleriet helst skulle ligne et prospektkort. Motivet skulle være dansk, gerne et typisk jysk skov- eller hedelandskab, og meget ofte skulle der være en bakke i forgrunden. Kyhn foretrak at male sine stemningsfulde lyriske billeder enten i morgenlys eller ved solnedgang. Han fremhæves især for sin evne til at male himlen, skyerne og vejret.
Kyhn fandt hovedsageligt sine motiver på [[Himmelbjergegnen]] og kom der allerede i begyndelsen af 1850’erne. Han er især kendt for sine skildringer af det midtjyske landskab med søerne og dets skovrige, mennesketomme, uberørte skønhed.
Afsløringen af hans mindesten fandt sted i smuk solskinsvejr søndag 28. august 1910. En overordentlig stor menneskemasse gik i procession med Ry bys fire foreningsfaner til stedet, der var pyntet med egeløv, blomster og laurbærkranse foruden at hele området var omkranset af dannebrogsflag. Man sang én til lejligheden skrevet kantate, og der blev holdt flere taler bl.a. af højskoleforstander Bogø fra Thestrup og Kyhns lokale ven, læge Isager. På stenen ses et reliefportræt af Kyhn og under det står teksten: "Landskabsmaler Vilh. Kyhn - Denne egns store skildrer. Egnens folk, hans venner satte denne sten.
[[Kategori:Kunstnere|Kyhn, Vilhelm]]