Plantagevej

Ringgården på Plantagevej, ca. 1955

Plantagevej har sit navn, fordi der i nærheden af området var en fyrreplantage - hvilket fremgår af et kort tegnet af Jens Bomholt fra 1885.

Plantagevej forbinder Nybovej og Ravnholtvej.

Arbejdernes Byggeforening opførte i 1949-51 Ringgården, som mod syd vender ud til Plantagevej. Her etabeleredes også Børnegården med vuggestue, børnehave og fritidshjem.

Områdets medborger- eller forsamlingshus "Ny Kjærsgaard" er beliggende på Plantagevej.

Før gadenavnsændringen, som trådte i kraft i juli 1969, lå der også en Plantagevej i i Sejs-Svejbæk - den fik i stedet navnet Kaprifolievej.


Beliggenhed: Plantagevej ligger i Silkeborg, Alderslyst.

Senest ændret 15. november 2012 kl. 20:27