Ændringer

Pramfart

1.009 bytes tilføjet, 22. nov 2015, 16:24
/* Ladeplads i Silkeborg */
Da den lille handelsplads Silkeborg i 1846 ved kongelig resolution blev oprettet, var forbindelsen med omverdenen yderst besværlig med et vejnet, der var dårligt udbygget og ikke egnet til tunge transportopgaver.
Siden middelalderen foregik der en del transport gennem [[Gudenå-systemet]] mellem Silkeborg og Randers, oftest med træ og byggematerialer. Oprindelig var denne sejlads dog ret vanskelig, men i årene 18611851-67 lod staten ved ret store omkostninger58 kom der gang i en egentlig regulering af Gudenåen, ca. 120.000 rigsdaler, foretage væsentlige forbedringer af åløbet og trækvejen fra Tange til Silkeborg. Til sammenligning kostede en god hest på den tid 50 rigsdalerså pramsejladsen kunne foretages uden større problemer.
For at forbedre muligheden for pramsejladsen mellem søerne oven- ==Forbedringer af åløb og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 trækvej==Arbejdet varede fra 1851 til 1858, idet staten ved ret store omkostninger, ca. 120.000 rigsdaler, lod foretage væsentlige forbedringer af åløbet og trækvejen (til sammenligning kostede en ladeplads god hest på den vestre bred af tid 50 rigsdaler). Arbejdet foregik i følgende tempi: 1851-52: strækningen fra [[Remstrup ÅKongensbro]] ved til [[Frisholt]], hvilket blev anset for den sværeste strækning. 1854-55: strækningen fra Kongensbro til [[Svostrup]]. 1855-56: strækningen fra Svostrup til [[Resenbro]]. 1856-57: strækningen fra Resenbro til Silkeborg og ved siden af denne en kanal, hvis vandspejl var endelig i niveau med 1857-58: strækningen fra Frisholt til [[Silkeborg LangsøTange]]. Derved blev det muligt at omlade godsFørst på dette tidspunkt var der skabt en brugbar, så sejlads kunne foregå i hele søsystemetreguleret åvej fra Silkeborg til Randers.
== Ladeplads i Silkeborg ==
For at forbedre muligheden for pramsejladsen mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 en [[Ladeplads|ladeplads]] på den vestre bred af [[Remstrup Å]] ved Silkeborg og i forlængelse af denne en [[kanal]], hvis vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Langsø]]. Derved blev det muligt at omlade gods, så sejlads kunne foregå i hele søsystemet.
[[Billede:Pram.jpg|thumb|300px|Pramfart på Silkeborgsøerne.]]
 
==Pramme med stor lasteevne==
Pramfarten kom hurtigt til at spille en meget vigtig rolle for Silkeborgs udvikling. Allerede i 1857 var der 70–80 pramme i fart. Som følge af Silkeborgs vækst steg deres antal hurtigt, indtil det i 1870 nåede sit højdepunkt med 120 pramme i fart.
Ved [[Friisholts enge]] var åen så smal, at to pramme knapt kunne passere hinanden. Stedet havde da også navnet ”Den smalle mudring”. Ved [[Friisholt skov]] var der et kæmpe egetræ ”Den tørstige eg”, der hang så langt ud over vandet, at den kun med vanskelighed lod sig passere.
At pramfarten også var ude for katastrofer vidner en hændelse den 25. april 1860, hvor 3 fuldt lastede pramme forliste i et voldsomt stormvejr. Den ene, der var lastet med mursten og tømmer, gik ned ved ”De syv væddere,” hvor føreren af prammen druknede, medens 2 pramkarle redede sig i land.
[[Billede:Pramfører.jpg|thumb|280px|Pram på vej med sin last trukket af to heste og styret af tre pramkarle. Billedet er fra omkring 1920.]]==Pramkarlene havde et hårdt liv==
Måske var det pramkarlenes hårde liv, der var grunden til, at de sammen med ”lejemænd” - løsarbejdere, der blev hyret på Tørvebryggen i Randers, som trækkarle for 3 rigsdaler pr. tur fik et dårligt ry som fordrukne slagsbrødre, der terroriserede kroerne langs åen. Svostrup, Kongensbro og Ans kro var berygtede steder, hvor pramkarlene holdt rast på deres ture langs åen. Her var brændevin, kortspil og selskab, og her kunne det gå vildt for sig med slagsmål og druk.
At lejemændene i lokalbefolkningen blev betragtet som udskud og det laveste, man kunne synke til, var udtrykt både hos menigmand og øvrighed. Som da præsten i Grønbæk skulle udmale djævelens udseende, brugte han vendingen: ”Djævelen er at ligne med en lejemand.” Så vidste menigheden besked. Eller kromanden, der efter et slagsmål finder en død mand i kroens stald, udbryder: ”Gudskelov, det er en lejemand, jeg troede det var et menneske”
==Pramfartens endeligt==
Skæbnetimen for pramfarten kom med jernbanen, der kom til Silkeborg 2. maj 1871. Herefter svandt fragterne ind, og da jernbanen mellem Silkeborg og Langå kom i 1908, fik pramfarten sit endeligt.
Nedgangen i sejladserne betød også, at kanalen i Havnen i Silkeborg med tiden ikke blev vedligeholdt. Den blev erstattet i 1920 af [[Kammerslusen]]. Hermed var det endegyldigt forbi med sejlads mellem søerne oven- og nedenfor Silkeborg.
De sidste få pramme holdt ud, indtil vandkraftværket [[Tangeværket]] blev etableret i 1921 og satte . Dermed var der sat en endegyldig stopper for sejlads med større fartøjer mellem Silkeborg og Randers.
[[Kategori:Trafik & transport]]
Administrator
8.982
redigeringer