Arbejdet varede fra 1851 til 1858, idet staten ved ret store omkostninger, ca. 120.000 rigsdaler, lod foretage væsentlige forbedringer af åløbet og trækvejen (til sammenligning kostede en god hest på den tid 50 rigsdaler). Arbejdet foregik i følgende tempi: 1851-52: strækningen fra [[Kongensbro]] til [[Frisholt]], hvilket blev anset for den sværeste strækning. 1854-55: strækningen fra Kongensbro til [[Svostrup]]. 1855-56: strækningen fra Svostrup til [[Resenbro]]. 1856-57: strækningen fra Resenbro til Silkeborg og endelig i 1857-58: strækningen fra Frisholt til [[Tange]]. Først på dette tidspunkt var der skabt en brugbar, reguleret åvej fra Silkeborg til Randers.
==Ladeplads i Silkeborg==For at forbedre muligheden for pramsejladsen mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 en [[Ladeplads|ladeplads ]] på den vestre bred af [[Remstrup Å]] ved Silkeborg og ved siden i forlængelse af denne en [[kanal]], hvis vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Langsø]]. Derved blev det muligt at omlade gods, så sejlads kunne foregå i hele søsystemet.
[[Billede:Pram.jpg|thumb|300px|Pramfart på Silkeborgsøerne.]]
==Pramme med stor lasteevne==
Pramfarten kom hurtigt til at spille en meget vigtig rolle for Silkeborgs udvikling. Allerede i 1857 var der 70–80 pramme i fart. Som følge af Silkeborgs vækst steg deres antal hurtigt, indtil det i 1870 nåede sit højdepunkt med 120 pramme i fart.