For at forbedre muligheden for pramsejladsen mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 en ladeplads på den vestre bred af [[Remstrup Å]] ved Silkeborg og ved siden af denne en kanal, hvis vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Langsø]]. Derved blev det muligt at omlade gods, så sejlads kunne foregå i hele søsystemet.
==Pramme med stor lasteevne==
Pramfarten kom hurtigt til at spille en meget vigtig rolle for Silkeborgs udvikling. Allerede i 1857 var der 70–80 pramme i fart. Som følge af Silkeborgs vækst steg deres antal hurtigt, indtil det i 1870 nåede sit højdepunkt med 120 pramme i fart.
At pramfarten også var ude for katastrofer vidner en hændelse den 25. april 1860, hvor 3 fuldt lastede pramme forliste i et voldsomt stormvejr. Den ene, der var lastet med mursten og tømmer, gik ned ved ”De syv væddere,” hvor føreren af prammen druknede, medens 2 pramkarle redede sig i land.
==Pramkarlene have et hårdt liv==
Måske var det pramkarlenes hårde liv, der var grunden til, at de sammen med ”lejemænd” - løsarbejdere, der blev hyret på Tørvebryggen i Randers, som trækkarle for 3 rigsdaler pr. tur fik et dårligt ry som fordrukne slagsbrødre, der terroriserede kroerne langs åen. Svostrup, Kongensbro og Ans kro var berygtede steder, hvor pramkarlene holdt rast på deres ture langs åen. Her var brændevin, kortspil og selskab, og her kunne det gå vildt for sig med slagsmål og druk.
At lejemændene i lokalbefolkningen blev betragtet som udskud og det laveste, man kunne synke til, var udtrykt både hos menigmand og øvrighed. Som da præsten i Grønbæk skulle udmale djævelens udseende, brugte han vendingen: ”Djævelen er at ligne med en lejemand.” Så vidste menigheden besked. Eller kromanden, der efter et slagsmål finder en død mand i kroens stald, udbryder: ”Gudskelov, det er en lejemand, jeg troede det var et menneske”
==Pramfartens endeligt==
Skæbnetimen for pramfarten kom med jernbanen, der kom til Silkeborg 2. maj 1871. Herefter svandt fragterne ind, og da jernbanen mellem Silkeborg og Langå kom i 1908, fik pramfarten sit endeligt.
Nedgangen i sejladserne betød også, at kanalen i Havnen i Silkeborg med tiden ikke blev vedligeholdt. Den blev erstattet i 1920 af [[Kammerslusen]]. Hermed var det endegyldigt forbi med sejlads mellem søerne oven- og nedenfor Silkeborg.
De sidste få pramme holdt ud, indtil vandkraftværket [[Tangeværket]] blev etableret i 1921 og satte . Dermed var der sat en endegyldig stopper for sejlads mellem Silkeborg og Randers.
[[Kategori:Trafik & transport]]