Ved [[Friisholts enge]] var åen så smal, at to pramme knapt kunne passere hinanden. Stedet havde da også navnet ”Den smalle mudring”. Ved [[Friisholt skov]] var der et kæmpe egetræ ”Den tørstige eg”, der hang så langt ud over vandet, at den kun med vanskelighed lod sig passere.
At pramfarten også var ude for katastrofer vidner en hændelse den 25. april 1860, hvor 3 fuldt lastede pramme forliste i et voldsomt stormvejr. Den ene, der var lastet med mursten og tømmer, gik ned ved ”De syv væddere,” hvor føreren af prammen druknede, medens 2 pramkarle redede sig i land.
[[Billede:Pramfører.jpg|thumb|280px|Pram på vej med sin last trukket af to heste og styret af to tre pramførere. Billedet er fra omkring 1920.]]
==Pramkarlene havde et hårdt liv==
Måske var det pramkarlenes hårde liv, der var grunden til, at de sammen med ”lejemænd” - løsarbejdere, der blev hyret på Tørvebryggen i Randers, som trækkarle for 3 rigsdaler pr. tur fik et dårligt ry som fordrukne slagsbrødre, der terroriserede kroerne langs åen. Svostrup, Kongensbro og Ans kro var berygtede steder, hvor pramkarlene holdt rast på deres ture langs åen. Her var brændevin, kortspil og selskab, og her kunne det gå vildt for sig med slagsmål og druk.