Da den lille handelsplads Silkeborg i 1846 ved kongelig resolution blev oprettet, var forbindelsen med omverdenen yderst besværlig med et vejnet, der var dårligt udbygget og ikke egnet til tunge transportopgaver.
Siden middelalderen foregik der en del transport gennem [[Gudenå-systemet]] mellem Silkeborg og Randers, oftest med træ og byggematerialer. Oprindelig var denne sejlads dog ret vanskelig, men i årene 18611851-67 lod staten ved ret store omkostninger58 kom der gang i en egentlig regulering af Gudenåen, ca. 120.000 rigsdaler, foretage væsentlige forbedringer af åløbet og trækvejen fra Tange til Silkeborg. Til sammenligning kostede en god hest på den tid 50 rigsdalerså pramsejladsen kunne foretages uden større problemer.
==Forbedringer af åløb og trækvej==
Arbejdet varede fra 1851 til 1858, idet staten ved ret store omkostninger, ca. 120.000 rigsdaler, lod foretage væsentlige forbedringer af åløbet og trækvejen (til sammenligning kostede en god hest på den tid 50 rigsdaler). Arbejdet foregik i følgende tempi: 1851-52: strækningen fra [[Kongensbro]] til [[Frisholt]], hvilket blev anset for den sværeste strækning. 1854-55: strækningen fra Kongensbro til [[Svostrup]]. 1855-56: strækningen fra Svostrup til [[Resenbro]]. 1856-57: strækningen fra Resenbro til Silkeborg og endelig i 1857-58: strækningen fra Frisholt til [[Tange]]. Først på dette tidspunkt var der skabt en brugbar, reguleret åvej fra Silkeborg til Randers.
==Ladeplads i Silkeborg==
For at forbedre muligheden for pramsejladsen mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 en ladeplads på den vestre bred af [[Remstrup Å]] ved Silkeborg og ved siden af denne en kanal, hvis vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Langsø]]. Derved blev det muligt at omlade gods, så sejlads kunne foregå i hele søsystemet.
[[Billede:Pram.jpg|thumb|300px|Pramfart på Silkeborgsøerne.]]