Ændringer

Rampelys

82 bytes tilføjet, 12. nov 2018, 12:32
'''Store planer og stram økonomi'''
I 1982 købte en gruppe privatpersoner fra miljøet omkring Den Lille Biograf og Galleri Krogen
Bindslevs Plads 6 af Silkeborg KFUK., som siden 1918 havde haft til huse der.
På trods af et stort antal frivillige medarbejdere og ca 150 000 årlige gæster – de fleste dog i cafeen, som var en selvstændig forpagtning – var økonomien i 1989 atter stram samtidig med, at huset efterhånden trængte til en grundig istandsættelse. De oprindelige ejere satte derfor huset til salg. De ønskede ikke, at kommunen købte det, idet de frygtede, at styringen ville blive for stram eller at huset ville blive anvendt til andre formål end kulturhus og der gik også kun kort tid før en ny gruppe private, som beskrev sig selv som 'almindelige brugere af huset', købte det og drev det videre i den oprindelige ånd.
'''Kommunen træder til
'''
Allerede i 1990 var Rampelys imidlertid så forgældet, at de nye ejere opfordrede Silkeborg Kommune til at overtage huset og ansætte en daglig leder, men udover at kommunen løbende bevilgede diverse mindre tilskud og underskudsgarantier til de forskellige grupper og arrangementer, skete der ikke noget før i 1994, hvor kommunen endelig købte huset af de private ejere. Som lejer og administrator af huset dannedes nu foreningen Rampelys, som lejede huset af kommunen for et fast årligt beløb og videreudlejede lokalerne for et fast beløb pr. arrangement til de forskellige brugergrupper. Denne forenings bestyrelse bestod af repræsentanter for ejerne, brugergrupperne og et udpeget byrådsmedlem, som dog ikke havde stemmeret. I 2003 besluttede kommunen, at der ikke længere skulle sidde et kommunalt udpeget medlem i bestyrelsen.
I år 2000 genåbnede Rampelys efter en gennemgribende istandsættelse og væk var nu teater og lyrikcafe, etc., således at de 5 grupper, der stod for husets aktiviteter var Den Lille Biograf, B'Sharp, Frokostjazzens Venner, Rampen og Swingsfinks, så Rampelys nu i overvejende grad var et
spillested. Cafeen i stueetagen var blevet til restaurant La Casita og som sådan en selvstændig forretning.
 
'''Nye tider'''
I forbindelse med at Silkeborg Kommune planlagde at åbne spillestedet Kedelhuset på Papirfabrikken, blev der igen sået tvivl om Rampelys' fremtid, men takket være et godt samarbejde med kommunen og de forskellige musikforeninger imellem, fik man lavet nogle aftaler, som bedst muligt tilgodeså begge steder. Især Musikrampen (som var den ny forening, der overtog efter Swingsfinks konkurs) og B'Sharp gav udtryk for, at man ønskede at blive ved med at afholde koncerter på stedet, der med sin tradition og atmosfære dannede de perfekte rammer om disse foreningers ofte intime koncerter. Samtidig var man åben for at bruge Kedelhuset til større arrangementer, som Rampelys' beskedne størrelse – 250 mennesker i lokalet som maksimum – havde umuliggjort.
843
redigeringer