Ændringer
Fra WikiSilkeborg
På trods af et stort antal frivillige medarbejdere og ca 150 000 årlige gæster – de fleste dog i cafeen, som var en selvstændig forpagtning – var økonomien i 1989 atter stram samtidig med, at huset efterhånden trængte til en grundig istandsættelse. De oprindelige ejere satte derfor huset til salg. De ønskede ikke, at kommunen købte det, idet de frygtede, at styringen ville blive for stram eller at huset ville blive anvendt til andre formål end kulturhus og der gik også kun kort tid før en ny gruppe private, som beskrev sig selv som 'almindelige brugere af huset', købte det og drev det videre i den oprindelige ånd.
Allerede i 1990 var Rampelys imidlertid så forgældet, at de nye ejere opfordrede Silkeborg Kommune til at overtage huset og ansætte en daglig leder, men udover at kommunen løbende bevilgede diverse mindre tilskud og underskudsgarantier til de forskellige grupper og arrangementer, skete der ikke noget før i 1994, hvor kommunen endelig købte huset af de private ejere. En del Som lejer og administrator af aftalen varhuset dannedes nu foreningen Rampelys, at denne gruppe mennesker skulle fortsætte som styregruppe med ansvar lejede huset af kommunen for den overordnede planlægninget fast årligt beløb og videreudlejede lokalerne for et fast beløb pr. arrangement til de forskellige brugergrupper. Denne forenings bestyrelse bestod af repræsentanter for ejerne, brugergrupperne og et udpeget byrådsmedlem, som dog ikke havde stemmeret. I 2003 besluttede kommunen, at der ikke længere skulle sidde et kommunalt udpeget medlem i bestyrelsen.
I år 2000 genåbnede Rampelys efter en gennemgribende istandsættelse og væk var nu teater og lyrikcafe, etc., således at de 5 grupper, der stod for husets aktiviteter var Den Lille Biograf, B'Sharp, Frokostjazzens Venner, Rampen og Swingsfinks, så Rampelys nu i overvejende grad var et
